NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Er du medlem af børn- og ungeudvalget?

Ønsker du at blive bedre rustet til at træffe de mest indgribende afgørelser over for børn og unge? Du har nu muligheden for en grundig indføring i det juridiske grundlag for udvalgets arbejde.

Regeringen har udarbejdet reformen Børnene Først. Vi følger lovarbejdet tæt og kurset vil derfor give dig viden om den nuværende lovgivning og hvad de forventede ændringer i reformen betyder for dit arbejde i Børn og Ungeudvalget.

Som medlem af Børn og Unge Udvalget skal du være med til at træffe de mest indgribende afgørelser overfor børn og forældre. Ikke to sager er ens, og du vil ofte være under et betydeligt tidspres.

Du har nu mulighed for at få en introduktion til arbejdet i Børn og Unge Udvalg gennem en grundig indføring i det juridiske grundlag for udvalgets arbejde - både i forvaltningen og under møderne.

Udbytte

  • Du bliver rustet til at kunne træffe de vanskelige afgørelser, der er kernen i arbejdet i Børn og Unge Udvalgene
  • Du får viden om dine og dine kollegers opgaver i udvalgsarbejdet før, under og efter møderne
Undervisere/ Oplægsholdere

Sanne Møller, jurist og partner i Embedsværket, der leverer undervisning og juridisk ledelsesrådgivning på det sociale område. Sanne Møller tidligere chefjurist i Københavns Kommune Socialforvaltning, herunder som juridisk bagvagt for kommunens Børn og Ungeudvalg. Som tidligere advokat med speciale i udsatte børn og handicapret har Sanne Møller også mødt i Børn og Ungeudvalget og Ankestyrelsen.

Målgruppe

Medlemmer af Børn og Ungeudvalg, både nyvalgte og erfarne medlemmer af udvalget - primært politisk valgte, men også børnesagkyndige og protokolfører vil have udbytte af undervisningen.
Flere kursister har udtalt, at det har været en fordel at deltage sammen med forvaltningschefen og protokolfører. Det giver et helt nyt blik på samarbejdet mellem forvaltningen og udvalget, og vejen til at forebygge fejl i afgørelserne, særligt på det akutte område.

Gem som favorit

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag