NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Momsårsmøde

Bliv opdateret på de nyeste regler og praksis på moms- og afgiftsområdet på Komponent og KommuneMoms’ Momsårsmøde.

Hvert år kommer der nye regler og ny praksis på moms- og afgiftsområdet, der påvirker kommuner og regioner. På Komponent og KommuneMoms’ Momsårsmøde gennemgår vi alle nye regler og afgørelser, der er kommet det seneste år, og vi tager også et særlig relevant emne op.

Hvorfor momsårsmøde?
Kommuner og regioners moms- og afgiftsafregning er påvirket af mange forhold:

  • Ændringer af lovgivningen i form af momsloven, afgiftslovene og momsrefusionsbekendtgørelsen
  • Ny og ændret praksis initieret af både det administrative miljø, af klageorganer og domstolene
  • Ændringer af konteringsregler

Det kan derfor være vanskeligt at holde overblikket, og der kan rejse sig mange spørgsmål om, hvordan andre kommuner og regioner har forholdt sig til de nye regler mv.

På årsmødet gennemgår vi ikke kun nye regler mv., vi drøfter også, hvordan dette påvirker kommunen/regionen. Derfor får du også mulighed for at få gode ideer til, hvordan teorien omsættes til god praksis fra kolleger fra andre kommuner og regioner.

Inden årsmødet har du mulighed for at komme med forslag til, hvilke emner der skal tages op.

Årsmødet afholdes i samarbejde med KommuneMoms
KommuneMoms drives af Lars Gosvig, som også står bag Komponents momsuddannelse.
Abonnerer du eller din arbejdsplads på KommuneMoms, får du deltagelsen på årsmødet til en særlig fordelagtig pris. Læs mere til højre på hjemmesiden.

Målgruppe

Årsmødet er rettet mod og forbeholdt medarbejdere i kommuner, regioner, § 60-selskaber og kommunalt ejede selskaber.

Deltagelse kræver ingen forudgående forudsætninger. Det vil dog være en fordel, hvis du har lyst til at dele både din tvivl og ideer med de andre deltagere.

Abonnerer din kommune på KommuneMoms, kan du deltage i årsmødet til en særlig fordelagtig pris afhængig af abonnementstypen:

  • 1000 kr. for deltagere fra kommuner/regioner med organisationsabonnement *)
  • 2000 kr. for deltagere, der har et personligt abonnement *)
  • 3500 kr. for deltagere, der ikke har abonnement på KommuneMoms

*) Med abonnement forstås betalt abonnement på KommuneMoms. Abonnementet skal være trådt i kraft fra og med 1. februar 2022 for, at du opnår rabat på deltagelse i årsmødet i juni 2022.

Har du abonnement? Notér det i din tilmelding, og du får fratrukket rabatten på din faktura.

Gem som favorit

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag