NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Retskildesøgning – en svunden dyd?

Her er kurset til dig der ønsker at blive en haj til Retskildesøgning.
Vi går i dybden så du får et værdifuldt værktøj til din hverdag.

Førhen stod de trykte retskilder på dit område bag dig i reolen.
Og hvis ikke de gjorde, skulle du måske på biblioteket for at finde dem.
Sådan er det ikke længere!

Reglerne er måske nok fjernet fra reolen, men de er langt fra forsvundet - tværtimod. Reglerne er nu lagt online.

Og viden om, hvor reglerne findes, og hvordan man finder dem, altså den klassiske færdighed at mestre juridisk informationssøgning, er mere vigtig end nogensinde.

Formålet med dette kursus er at give dig som administrativ medarbejder/sagsbehandler nogle værktøjer, så du hurtigt og effektivt kan finde frem til de retsregler, der gælder på dit sagsområde.

God retskildesøgning – nemmere og mere effektiv hverdag!

Som offentligt ansat kender du i sagen natur de grundlæggende regler og den praksis, der gælder på dit område.
Men tingene ændrer sig jo hele tiden, særregler og undtagelser kan være nødvendige at finde frem, og skal man skrive en afgørelse skal henvisning til reglerne være så præcis som mulig.

Kom og vær med!

Spar transporttiden og brug denne online dag sammen med kollegaer – også fra andre offentlige myndigheder – til at styrke jeres viden og færdigheder på området for retskildesøgning samt få yderligere inspiration og konkrete værktøjer til at effektivisere hverdagen.

Forløbet tager udgangspunkt i det praktiske arbejde i kommunerne og regionerne og dermed også jeres egne udfordringer med konkrete sager i relation til retskilder.

Dit udbytte af dagen:

  • Du får viden om, hvilke forskellige typer af retsregler og praksis, der findes.
  • Du får viden om de officielle portaler, hvor regler og praksis kan findes.
  • Du får færdigheder i at finde kendte regler og praksis frem.
  • Du bliver bevidst om, hvordan du finder en lovs forarbejder, og hvordan du finder frem til, hvad der tidligere var ”gældende ret”.
  • Du får en grundig indføring i de søgefunktioner, der findes på Retsinformation, Ankesty-relsens hjemmeside, Det kommunale Tilsyns Udtalelsesdatabase og Ombudsmandens hjemmeside.
  • Du får viden om, hvordan du holder dig opdateret om nye regler og praksis, fx via abonnementsordninger, nyhedsbreve og RSS-feeds.
  • Du bliver introduceret til søgning på Høringsportalen, Folketingets hjemmeside og EUR-Lex, der indeholder hele EU-lovgivningen.
  • Sidst – men ikke mindst – får du mulighed for at lære af andres erfaringer, og hvordan deres udfordringer og løsninger ser ud. Du får også mulighed for at spille jeres praksis på banen undervejs – hvis du har lyst.

Love og bekendtgørelser

er egentlige regler og kaldes indimellem også forskrifter eller retsforskrifter.

Regler

er i sagens natur bindende for de myndigheder, der anvender reglerne.

Vejledninger

er formelt ikke bindende for myndigheder, men har dog en høj informationsværdi, når de kommunale og regionale sagsbehandlere udøver myndighed og træffer afgørelser.

Praksis og vejledende udtalelser

forholder sig ofte til en helt konkret situation men har alligevel stor betydning, når der skal træffes en beslutning i tilsvarende sager.

Godt for din leder at vide

Lederen får en medarbejder, som har en forståelse og konkrete færdigheder til at kunne retskildesøge, at holde sig løbende opdateret og som på den baggrund bliver bedre i stand til at sagsbehandle.

Mod på mere uddannelse?

COK har også et længere modul, som hedder Forvaltning i kommuner og regioner 10 ECTS
Modulet er for dig, som ønsker at få opdateret din viden om hvordan den offentlige sektor og det politiske system opbygget, og hvilke lovmæssige bestemmelser og forvaltningsretlige principper gælder.
Se meget mere her

Forløbet bliver afholdt virtuelt - online. Så du kan sidde i ro og mag hjemmefra eller fra arbejdspladsen.
Vi kan med sikkerhed love er, at forløbet vil udgøre rammen for en dag fyldt med indsigt, viden og faglig inspiration.

Undervisere/ Oplægsholdere

Underviser er cand.jur. Peter Gasbjerg, der arbejder som selvstændig juridisk konsulent og underviser, blandt andet på socialrådgiver-
uddannelsen.
Peter har en mangeårig erfaring fra det kommunale område, hvor han som juridisk chefkonsulent har haft ansvaret for undervisning,
kompleks sagsbehandling og generel juridisk rådgivning på sygedagpengeområdet samt social- og beskæftigelsesområdet.
Før dette har Peter i flere år været beskæftiget inden for a-kasseverdenen som faglig/juridisk konsulent.

Målgruppe

Kurset henvender sig til alle offentligt ansatte, der arbejder med sagsbehandling og andre administrative opgaver,
hvor regel kendskab og korrekt retskildesøgning er en forudsætning for effektiv drift og hensigtsmæssig opgaveløsning.

Hovedformålet med dette kursus er at give en grundig indføring i, dels de mest relevante retsregler på det offentlige område,
dels hvor man kan finde reglerne, og hvordan man anvender de forskellige søgefunktioner, der findes på fx Retsinformation.dk.

Kursusdatoer
  • Online
    4. juni 2024 kl. 9:00-15:00
Når du vælger startdato og sted opdateres pris, informationer og tilmeldingslink automatisk.
Datoer
Online
4. juni 2024 kl. 9:00-15:00
Pris: 2.499 kr.
Prisen er. ekskl. moms og dækker online undervisning og materialer. Faktura sendes ud 3-4 uger før kursusstart. Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristens udløb, hvis der er plads.
Tilmeldingsfrist04.05.2024. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Forløb tilpasset arbejdspladsen
Gem som favorit

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag