NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Teknologiforståelse og brug af digitale platforme for sundhedspersonale

Lær at navigere i de krav, den digitale transformation og teknologi stiller og se mulighederne heri. Modulet har fokus på at skabe en klar vision og et fælles afsæt for Det borgernære sundhedsvæsen.

De studerende kommer til at arbejde med adfærd, og hvad det egentlig betyder, når mennesker og teknologi mødes. Digitaliseringen er ikke et mål i sig selv, men er der, hvor ny praksis, nye teknologier og nye relationer bliver skabt. Modulet sætter den studerende i stand til at løfte vigtige, nye koordinerende og brobyggende roller og til at styrke de relationer, de studerende allerede har til kollegaer, pårørende og patienter. Med fokus på den relationelle koordinering vil undervisningen understøtte Det nære sundhedsvæsen ift. samspillet mellem forskellige fagligheder til gavn for patienterne. Der lægges således vægt på en helhedsorienteret tilgang til patientens situation og den hele patientrejse.

De studerende skal erhverve specifik viden om nye, brugbare teknologier inden for deres fagområder. De får i form af undervisningslaboratorier mulighed for at afprøve metoder og teknologier, der understøtter patientrejsen. Dette øger de studerendes digitale mind-set og giver dem en større forståelse for de relevante nye teknologiers understøttelse i den daglige opgaveløsning.

De studerende skal forstå vigtigheden af en god formidling mellem patienter og faglighed samt i grænsefladen mellem kommune og region og hvordan de tilpasser denne formidling til forskellige kontekster og kanaler. I deres rolle som brobygger og koordinerende led skal de studerende være med til at understøtte intentionerne med Det nære sundhedsvæsen med baggrund i patientforløbskoordinering og kommunikativ, tværsektoriel understøttelse.

Eksamensform

Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en portfolio.

ECTS
5.00
Forløb tilpasset arbejdspladsen
Gem som favorit