Bedre ydelser for færre penge: Hvordan løser den offentlige leder den problematik?
Wicked problems i det offentlige
Innovation er for det offentlige interessant, da der efterspørges en højere kvalitet for færre penge. Det kræver en kreativ tænkning, og for at det offentlige kan løse problematikken, hvor der fås mere for mindre, kræver det en støtte fra ledelsen gennem åbenhed og en tilpas forstyrrelse.
På dette års innovationssommerskole var fokus rettet mod wicked problems. Det er betegnelsen for mange sammenfiltrede og udefinerbare problemer, der ikke er en simpel løsning på. Jeg kunne igennem dagen ikke slippe tanken om, at det er et meget aktuelt emne. For hvordan løser det danske samfund dets mange tilbagevendende problematikker bedre? Skal problemerne mon gribes an på en anden måde?
Wicked problems har ifølge Jakob Torfing, professor på Roskilde Universitet, altid eksisteret, men der er kommet en øget opmærksomhed på dem. Han fortæller i et oplæg på sommerskolen, at wicked problems kan løses med innovation. Som lærings- og forandringsstuderende reflekterer jeg over dette, og stiller mig selv spørgsmålet: Kalder innovation i det offentlige på en ny type ledelse?
Som leder i det offentlige møder man ofte wicked problems, hvor der kræves bedre ydelser til et mindre budget. Denne problematik arbejdede sommerskolens deltagere med gennem fem udvalgte problemstillinger. Herunder; ensomhed, tillidskrise mellem elite og befolkning, robotterne kommer, sundhedskrise og flugten fra udkantsdanmark.
Deltagerne skulle følge ét af de fem wicked problems. På sommerskolen blev der præsenteret seks hands-on arbejdsmetoder, hvor deltagerne skulle vælge to, som de ville arbejde med på dagen. Hertil afholdte COKs chefkonsulenter Bent Suhr og Malene Leerberg workshop i hhv. idégenerering og meningsdrevet innovation. Disse var for mig to gode eksempler på arbejdsmetoder, der tvang mine tanker mod nye løsningsmuligheder. Bent Suhr og Malene Leerberg satte fokus på at lære deltagerne metoderne, så de kan bruge dem i daglig praksis og håndtere wicked problems i hverdagen.
Ledelsesmæssig forstyrrelse og støtte
For at kunne svare på hvad innovation kalder på af ledelse i det offentlige, vender jeg blikket mod begrebet innovation. Torfing beskriver, at innovation finder sted under tilpas forstyrrelse. Dette hænger sammen med, at mennesket lærer, når det oplever, at noget ikke stemmer overens med dets forventninger. Innovation kræver således ledelsesmæssigt tilpas forstyrrelse men samtidig en støtte gennem åbenhed for nye samarbejdskonstruktioner.
Hvad der præcis kræves af ledere for, at der laves innovative løsninger i det offentlige, er der nok ikke et entydigt svar på. Men de komplekse udfordringer, som deltagerne mødte på Innovationssommerskolen i Vejle er også, hvad ledere på Den Offentlige Lederuddannelse (DOL) møder. Her klædes, i forvejen dygtige, ledere på til at kunne lede komplekse problemstillinger, hvor bedre ydelser fås for et mindre budget. DOL kan være en del af svaret, men efter Innovationssommerskolen i Vejle stod én ting klart for mig: Den offentlige leder skal være åben for nye tiltag samtidig med, at de støtter og forstyrrer medarbejderne.
Malthe Krogh Kirkeby studerer Læring og Forandringsprocesser på Aalborg Universitet og er praktikant ved COK i efteråret 2017. Her arbejder han sammen med bl.a. COKs chefkonsulenter Henrik Schelde Andersen og Christina Nüssler på områderne HR-udvikling og jura, kommunom og projekt, proces og innovation. Her arbejder han med analyseopgaver, planlægning og udvikling, tilrettelæggelse af læringsforløb og procesfacilitering.