NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Coaching (5 ECTS)

På modulet tilegner du dig viden om og praktiske færdigheder til at bruge coaching som en ressource for ledelses- og organisatoriske udviklingsprocesser.

Du får indsigt i, hvordan coaching og den coachende tilgang kan anvendes i din egen organisation, og hvornår den ikke kan anvendes, samt færdigheder til at anvende elementer fra coaching i samtaler med medarbejdere og team.

Du skærper din opmærksomhed på, hvilke typer af samtaler, der kan være i organisationen, og hvilke forskellige roller og positioner, det skaber for dig som leder og medarbejderne, og du træner konkrete modeller til coachende samtaler, der fremmer tillid og læring hos leder og medarbejder og i jeres relationer.

Du får udvidet dit repertoire af spørgsmålstyper og viden om, hvad de forskellige spørgsmålstyper gør i samtalen, ligesom du får indsigt i og færdigheder til at anvende den anerkendende tilgang i samtaler og relationer og får skærpet din opmærksomhed på magt og etik, når de personlige relationer og kompetencer italesættes.

Du lærer at anvende coaching som metode til at udforske potentialer og pege på konkrete handlemuligheder i opgaveløsningen.

Indhold

Modulet vil udvikle og forbedre dine kommunikative kompetencer, især de lyttende og guidende færdigheder. Vi vil arbejde med, hvordan du som leder kan iscenesætte coachende samtaler, der sætter medarbejderens og teamets kompetencer og selvledelseskapacitet i spil, og hvordan elementer fra coaching som metode kan fremme brugen af alles ressourcer og pege på konkrete handlemuligheder i opgaveløsningen. Dette gøres gennem arbejde med følgende hovedtemaer:

1. Coaching i den organisatoriske kontekst
Forskellige tænkninger, teorier og metoder introduceres og diskuteres, således at du som lederstuderende bliver i stand til at vælge og begrunde valg om anvendelse af coaching i egen organisation. Hvilke muligheder og begrænsninger ligger i coaching, når det er dig som leder, der coacher og hvordan hænger den coachende tilgang sammen med læring?

2. Coachingkompetencer og coachingfærdigheder
Vi arbejder med praktisk iscenesættelse af coaching i én til én iscenesættelser - teori kobles på den praktiske iscenesættelse. Vi træner centrale færdigheder, som understøtter coaching både som en almen tilgang i samtalen og som en del af strukturerede samtaler over tid. Som lederstuderende opnår du indsigt i egne kompetencer og udviklingsområder inden for temaet.

3. Coaching og samtaler i organisationen
Anvendelse af coaching og coachingfærdigheder i egen organisation er i fokus - hvordan vil den coachende tilgang kunne påvirke og udvikle individuelle samtaler og samtaler i afdeling/team, der i forvejen finder sted og hvilke nye muligheder giver coaching i en organisatorisk kontekst?

Som lederstuderende vil du inddrage eget stof, som den der coaches af medstuderende, og modulet tilrettelægges med stort fokus på at etablere et læringsrum med tillid, respekt og anerkendelse.

Tilrettelæggelse

Forløbet består af 4 undervisningsgange, vejledning, opgaveskrivning og mundtlig eksamen. Det skriftlige oplæg er på max. 2,5 sider pr. person. Til mundtlig eksamen er der afsat 60 minutter pr. studerende inkl. votering. Ud over det skriftlige oplæg fremlægges der på baggrund af en lyd- og billedoptagelse med uddrag af samtale, hvor den coachende tilgang er anvendt.

Pensum

Pensum udgøres af grundbøger (helt eller delvist) samt artikler, og udgør ca. 500 sider. Grundbøger udleveres/købes og de elektroniske artikler lægges på mitKomponent.

Litteratur til hver undervisningsgang vil fremgå af lektionsplanen, som fremsendes ved endelig tilmelding til modulet.

Særlige forhold

For at blive optaget skal du minimum have en kort videregående uddannelse samt to års erhvervserfaring. Husk at uploade dokumentation for, at du kan optages.

Eksamensform

Skr./mdtl

ECTS
5.00
Målgruppe

Modulet er målrettet ledere i den offentlige sektor.

Kursusdatoer
  • Herlev - efterår 2024

    Undervisning: 15.8. + 26.8. + 5.9. + 17.9.2024
    Læringsteamdage: 21.8. + 11.9. + 20.9.2024
    Vejledning: 25.9.2024
    Aflevering: 3.10.2024
    Eksamen: 10.+11.10.2024

    Tilmeldingsfrist den 4.6.2024
    Tilmeldingen er bindende efter fristens udløb.

    Undervisningen foregår hos Komponent, Lyskær 3ef, 1. sal, 2730 Herlev - fra kl. 9.00-15.00
    Underviser er Per Møller Janniche.

    Per er ansat i Komponent og er vært i Væksthus for ledelse. Begge steder rådgiver han ledere, chefer og direktioner om ledelse, samtaler og organisation over en bred kam. Per har haft ansvar for at udvikle nogle af landets største coachmiljøer, og som studerende vil du mærke hans erfaring med at træne i coaching og være sammen med ledere. Han er kendt for sit engagement, nærvær og en facilitering, som inddrager, udfordrer og anerkender uden at miste fokus hverken på din hverdag eller de færdigheder, du skal opnå. Han har praktisk erfaring fra mere end 2000 timers coach- og mentorsamtaler med ledere på alle niveauer i team, grupper og individuelt. Den teoretiske erfaring stammer blandt andet fra tæt samspil med forskning, udvikling af ledelsesbaseret coaching, bestyrelsesarbejde i EMCC (international coachorganisation), skrivning af bøger og artikler og egne certificeringer og faglige kurser indenfor flere coachretninger.

    Læs mere på Linkedin: https://www.linkedin.com/in/pemj/
    --------------------
  • Aarhus - efterår 2024

    Undervisning: 23.8. + 2.9. + 12.9. + 23.9.2024 - alle dage kl. 9.00-15.00
    Læringsteamdage: 27.8. + 18.9.2024
    Vejledning: 26.9.2024
    Aflevering: 3.10.2024
    Eksamen: 10.10.2024

    Tilmeldingsfrist: 4.6.2024.
    Tilmeldingen er bindende efter tilmeldingsfristens udløb.

    Undervisningen foregår hos Komponent, Hedeager 5, 1. sal, 8200 Aarhus N
    Underviser på modulet er Bjarne Stark

    Det siger tidligere studerende om Bjarne Stark:
    - Jeg kan omsætte teorier i min praksis som afdelingsleder- jeg er super tilfreds

    - Super dygtig underviser :-)
  • Aalborg - foråret 2025, 1. kvartal
    Datoer er på vej
    ---------------------
  • Randers - Forår 2025:

    Undervisning: 21.1 + 18.2. + 18.3. + 8.4.2024
    Læringsteamdage: 28.1. + 25.2. + 25.3.2024, fra kl. 9.00 - 12.00
    Vejledning: 22.4. + 29.4.2024 (online)
    Aflevering: 20.5.2024
    Eksamen: 27.5.2024

    Tilmeldingsfrist den 2. december 2024.
    Tilmeldingen er bindende efter fristens udløb.

    Underviser på modulet er Gunver Mossin Kofoed

    Undervisningen foregår hos Campus Randers, Jens Otto Krags Plads 3, 8900 Randers
    Der er undervisning fra kl. 9.00 - 15.00.
Når du vælger startdato og sted opdateres pris, informationer og tilmeldingslink automatisk.
Datoer
Herlev - efterår 2024

Undervisning: 15.8. + 26.8. + 5.9. + 17.9.2024
Læringsteamdage: 21.8. + 11.9. + 20.9.2024
Vejledning: 25.9.2024
Aflevering: 3.10.2024
Eksamen: 10.+11.10.2024

Tilmeldingsfrist den 4.6.2024
Tilmeldingen er bindende efter fristens udløb.

Undervisningen foregår hos Komponent, Lyskær 3ef, 1. sal, 2730 Herlev - fra kl. 9.00-15.00
Underviser er Per Møller Janniche.

Per er ansat i Komponent og er vært i Væksthus for ledelse. Begge steder rådgiver han ledere, chefer og direktioner om ledelse, samtaler og organisation over en bred kam. Per har haft ansvar for at udvikle nogle af landets største coachmiljøer, og som studerende vil du mærke hans erfaring med at træne i coaching og være sammen med ledere. Han er kendt for sit engagement, nærvær og en facilitering, som inddrager, udfordrer og anerkender uden at miste fokus hverken på din hverdag eller de færdigheder, du skal opnå. Han har praktisk erfaring fra mere end 2000 timers coach- og mentorsamtaler med ledere på alle niveauer i team, grupper og individuelt. Den teoretiske erfaring stammer blandt andet fra tæt samspil med forskning, udvikling af ledelsesbaseret coaching, bestyrelsesarbejde i EMCC (international coachorganisation), skrivning af bøger og artikler og egne certificeringer og faglige kurser indenfor flere coachretninger.

Læs mere på Linkedin: https://www.linkedin.com/in/pemj/
--------------------
Pris: 9.500 kr.
Tilmeldingsfrist04.06.2024. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Forløb tilpasset arbejdspladsen
Gem som favorit

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag