NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Den Offentlige DPO-uddannelse – databeskyttelse og informationssikkerhed i offentlige myndigheder

Understøt den offentlige organisations arbejde implementering af databeskyttelse og informationssikkerhed. Uddannelse for DPO’er og alle der arbejder med GDPR, it og sikkerhed.

Er du databeskyttelsesrådgiver? Samarbejder du med jeres databeskyttelsesrådgiver? Eller tager du på anden vis aktiv del i din organisations arbejde med databeskyttelse og informationssikkerhed? Så er Den Offentlige DPO-uddannelse noget for dig.

Her får du viden og kompetencer, så du kan tage del i – eller stå i spidsen for – implementering af databeskyttelse og informationssikkerhed i din organisation. Vi sætter fokus på, hvordan I i praksis kan organisere og udføre arbejdet med at leve op til kravene i databeskyttelsesforordningen og øvrig lovgivning.

Du får solid viden og en fyldestgørende værktøjskasse, der gør dig i stand til at understøtte din organisation på vigtige områder som governance, dokumentation, compliance og generel forståelse for og opmærksomhed omkring de aktuelle problemstillinger og udfordringer, der knytter sig til området.

På uddannelsen arbejder vi med følgende temaer:

  • Juridiske kompetencer og databeskyttelsesret
  • It-arkitektur og dataforståelse
  • Organisation, rådgivning, sikkerhed og udvikling.

Tidligere deltagere siger bl.a. om uddannelsen:

  • "Enormt dygtige undervisere, som brænder for området. De var meget engagerede, hvilket var smittende."
  • "Meget intenst og på et højt niveau, hvilket gør, at jeg virkelig føler, at jeg har fået stort udbytte af forløbet."
  • "Den bedste Komponent uddannelse/kursus jeg til dato har været på."
Indhold

På Den Offentlige DPO-uddannelse sætter vi fokus på de kompetencer, du har behov for, hvis du skal udfylde rollen som DPO, informationssikkerhedskoordinator, it-sikkerhedsansvarlig eller lignende:

Juridiske kompetencer og databeskyttelsesret
På uddannelsen styrker du dine juridiske kompetencer og opnår indsigt i databeskyttelsesret og -oraksis. Du får forståelse for databeskyttelsesforordningens implikationer for dansk lov og lærer, hvordan offentlige organisationer håndterer data.

It-arkitektur og dataforståelse
Din viden om jura kobles her med dybdegående indsigt i organisationens samlede it-arkitektur og it-sikkerhed. Vi sætter fokus på, hvor og hvordan data behandles, hvordan du udarbejder databehandleraftaler med eksterne leverandører, og hvordan I overholder dokumentationskrav. Du lærer også at rådgive din organisation med afsæt i en risikobaseret tilgang. Vi sætter også fokus på den digitale understøttelse af daglig drift i organisationen.

Organisation, rådgivning, tilsyn og udvikling
DPO’en er ansvarlig for kommunens eget datatilsyn, og det er derfor nødvendigt at oversætte dine juridiske og it-sikkerhedsmæssige kompetencer i et ledelsesperspektiv. Du lærer at rådgive og føre tilsyn med data og informationssikkerhed i kommunen – helt fra topledelsen og til de udførende medarbejdere. Her sætter vi bl.a. fokus på din personlige gennemslagskraft og din evne til at skabe overblik, sikre awareness, fastholde fokus på datasikkerhed og udvikling af dataunderstøttede forretningsprocesser og “sparke døre ind”, hvis det bliver nødvendigt.

Uddanelsen er opbygget som internatforløb med 2 moduler af hver 2 dage inkl. overnatning.

DPO-uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem Danske Regioner, KL og Danske Kommuner.

Undervisere/ Oplægsholdere

Henning Mortensen er formand for Rådet for Digital Sikkerhed, IT-sikkerhedschef og Chief Privacy Officer i en større dansk virksomhed og privacy evangelist i GDPR-dokumentations virksomheden Wired Relations. Henning Mortensen har gennem mange år bidraget til den danske sikkerheds- og privacydebat med vejledninger, netværk, artikler, tools og politiske indspil med det formål at højne sikkerheden og privatlivsbeskyttelsen i det danske samfund.

Bodil Brabæk er leder af Data Privacy hos EY Law, Danmark og har de seneste seks år haft speciale indenfor persondataret. Bodil Brabæk har særlig erfaring i forhold til den offentlige sektors GDPR-compliance, og hun har rådgivet flere DPO’er i både private virksomheder og offentlige organisationer. Bodil Brabæk er hyppigt benyttet som foredrags- og indlægsholder på konferencer og seminarer om persondata. Hun har tidligere arbejdet som advokat på et større dansk advokatkontor i den juridiske afdeling i Gentofte Kommune.

Målgruppe

Uddannelsen er ikke kun for databeskyttelsesrådgivere, DPO'er, informationssikkerhedskoordinatorer, it-sikkerhedsansvarlige, men også for alle andre der har it-sikkerhed, GDPR og beskyttelse af persondata som arbejdsområde.

Uddannelsen er udviklet til DPO'er, men du behøver ikke sidde med det overordnede ansvar for kommunens it-sikkerhed og databeskyttelse for at deltage. Hvis du tager aktiv del i sikkerhedsarbejdet, f.eks. ved at samarbejde med DPO'en eller varetage DPO-lignende opgaver i en mindre afdeling eller decentral institution, er forløbet også relevant for dig.

Kursusdatoer
  • Comwell Roskilde, Vestre Kirkevej 12, 4000 Roskilde

    Modul 1
    23. oktober kl. 10.00 - 24. oktober 2024 kl. 15.30

    Modul 2
    13. november kl. 10.00 - 14. november 2024 kl. 15.30
Når du vælger startdato og sted opdateres pris, informationer og tilmeldingslink automatisk.
Datoer
Comwell Roskilde, Vestre Kirkevej 12, 4000 Roskilde

Modul 1
23. oktober kl. 10.00 - 24. oktober 2024 kl. 15.30

Modul 2
13. november kl. 10.00 - 14. november 2024 kl. 15.30
Pris: 0 kr.
Prisen er 20.600 ekskl. moms og dækker forplejning, materialer, undervisning og overnatning i enkeltværelse.
Tilmeldingsfrist02.09.2024. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Forløb tilpasset arbejdspladsen
Gem som favorit

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag