NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Faglig ledelse, evalueringskultur og kvalitetsudvikling i dagtilbud (5 ECTS)

Få styrket dine lederkompetencer til at bedrive faglig ledelse af den pædagogiske læreplan.

På modulet lægges der vægt på at udvikle nye handlekompetencer til systematisk refleksion og fagligt begrundede valg i praksis bl.a. gennem sammenhænge mellem evalueringsteorier- og metoder, udvikling læringsmiljøet og ledelsesstrategier.

Indhold

Modulets indhold er bygget op omkring følgende hovedtemaer:

1. Forskningsinformeret viden om kvalitet i dagtilbud og om udvikling af sammenhænge mellem pædagogisk praksis og børns trivsel, udvikling, dannelse og læring. Temaet udfolder sammenhænge mellem begreber i evalueringsteorier og udvikling af et godt læringsmiljø med fokus på, at ledelsen kan anvende forskellige metoder til evaluering sammen med forskellige ledelsesformer og styringsrationaler.

2. Forskningsinformeret viden om ledelse i dagtilbud og om udvikling af sammenhænge mellem pædagogisk praksis og børns trivsel, udvikling, dannelse og læring. Teamet sætter fokus på, hvordan pædagogisk ledelse handler om at understøtte refleksioner og fagligt begrundede valg i relationen mellem læringsmiljøet og det pædagogiske grundlag. Den faglige dagtilbudsleder skal kunne identificere styrker, udviklings- og læringspotentialer i egen organisation og i et tværfagligt samarbejde.

3. Evaluerings- og dokumentationsformer - forskellige kvantitative og kvalitative metoder i dagtilbud. Teamet sætter fokus på, hvordan ledelsen kan arbejde med gennemsigtighed og dokumentation for kvaliteten i kerneopgaven ved hjælp af data. Ledelse skal forstå og forklare sammenhænge mellem forskellige former for data og den pædagogiske praksis, og i et tillidsfuldt samarbejde og med respekt for medarbejdernes professionelle viden og praksis foreslå handlemuligheder, der sikrer kvalitetsudvikling.

4. Måling af kvalitet i dagtilbud med udgangspunkt i elementerne i den styrkede læreplan. Temaet sætter fokus på den ledelsesmæssige opgave i at understøtte og udvikle en evalueringskultur, bl.a. gennem det at udvikle egen og medarbejdernes kompetence til en løbende og systematisk beskrivelse af forskellige elementer i et pædagogisk læringsmiljø, samspillet mellem dem og deres betydning for alle børns læring, trivsel, udvikling og dannelse.

Tilrettelæggelse

Forløbet består af 4 undervisningsgange, vejledning, opgaveskrivning og mundtlig eksamen. Den skriftlige opgave har omfang af max. 7 sider per person.

Pensum

Pensum udgøres af grundbøger (helt eller delvist) samt artikler, og udgør ca. 500 sider. Grundbøger udleveres og de elektroniske artikler lægges på mitCOK.
Litteratur til hver undervisningsgang vil fremgå af lektionsplanen, som fremsendes ved endelig tilmelding til modulet.

Særlige forhold

For at blive optaget skal du minimum have en kort videregående uddannelse samt to års erhvervserfaring. Husk at uploade dokumentation for, at du kan optages.

Eksamensform

Mundtlig eksamen med afsæt i et skriftligt oplæg (en portfolio).

ECTS
5.00
Målgruppe

Modulet er rettet mod alle der er ledere af dagtilbud, pædagogiske ledere og afdelingsledere.

Forløb tilpasset arbejdspladsen
Gem som favorit

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag