NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Forvaltningslovens §7 - Klager og vejledninger

Når vi træffer afgørelser i sager, er det vigtigt at være klar på hvilke rettigheder sagsparterne har når det gælder klager. Det gælder, når du træffer afgørelser, men faktisk også, når du yder vejled

Kan du kende dette?

En borgers ansøgning om førtidspension blev betragtet som værende trukket tilbage under et møde mellem borgeren og kommunen.
Det betød, at borgeren ikke kunne få sin sag bedømt efter de tidligere gældende pensionsregler, der var mere fordelagtige for hende.
Borgeren var dog ikke enig i, at hun havde trukket ansøgningen tilbage.

I en ombudsmandsudtalelse var det dog vanskeligt at forstå, hvilken interesse borgeren – på et oplyst grundlag – skulle have i at trække sin ansøgning tilbage.

Kommunen var forpligtet til at vejlede om, at der ikke ville blive truffet afgørelse efter de gamle pensionsregler, hvis borgeren trak sin ansøgning tilbage.
Desuden skulle kommunen vejlede om forskellen på de nye og de gamle pensionsregler.

Hvordan ville du have grebet sagsbehandlingen an, og hvad du vil gøre fremadrettet – og ikke mindst; hvordan kan vi arbejde mere systematisk med klager og vejledning til borgerne?
For netop vejledning bør sikre, at borgeren får tilstrækkelig orientering om, hvilken betydning reglerne på et givet område har, og hvordan borgeren lettest og mest effektivt kan opfylde de krav, der følger af lovgivningen.

Kom og vær med!

Brug denne dag sammen med kollegaer – også fra andre kommuner – til at styrke jeres viden på området samt få yderligere inspiration.
Vi ser på myndighedernes vejledningspligt, som handler om at imødekomme borgernes informationsbehov og undgå, at borgerne på grund af fejl, uvidenhed eller misforståelser udsættes for retstab.

Vejledningspligten kan følge af både forvaltningsloven, almindelige retsgrundsætninger og god forvaltningsskik. Desuden kan en særlig vejledningspligt følge af særregler i lovgivningen – som vi også kommer omkring denne dag.

Vi ser desuden specifikt på vejledning om klageadgang, så borgerne – og dermed jeres vejleding klart og tydeligt angiver klageinstansen og oplyser om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist.
Her kredser vi om forvaltningslovens § 25.

Kurset tager udgangspunkt i det praktiske arbejde i kommunerne og dermed også jeres egne udfordringer med konkrete sager.

Dit udbytte efter dagen:

  • Du får en opdateret indsigt i principperne for vejledning og klager.
  • Du får en opdateret indsigt i reglerne; herunder særregler for vejledning som fremgår af Forvaltningslovens § 7.
  • Du kommer hjem med konkrete værktøjer, som vil styrke sagsbehandlingen i din kommune.
  • Du får mulighed for at lære af andres erfaringer, og hvordan deres udfordringer og løsninger ser ud.
  • Du får også mulighed for at spille jeres praksis på banen undervejs – hvis du har lyst.
  • Godt for din leder at vide

    Lederen får en medarbejder, som har et generelt indblik og forståelse for både klager og vejledningere og for forvaltningsretten, og som på den baggrund bliver bedre i stand til at sagsbehandle.

Undervisere/ Oplægsholdere

Underviser er cand.jur. Peter Gasbjerg, der arbejder som selvstændig juridisk konsulent og underviser, blandt andet på socialrådgiver-
uddannelsen.
Peter har en mangeårig erfaring fra det kommunale område, hvor han som juridisk chefkonsulent har haft ansvaret for undervisning,
kompleks sagsbehandling og generel juridisk rådgivning på sygedagpengeområdet samt social- og beskæftigelsesområdet.
Før dette har Peter i flere år været beskæftiget inden for a-kasseverdenen som faglig/juridisk konsulent.

Målgruppe

Medarbejdere, som ønsker et generelt indblik og forståelse for både klager og vejledninger og for forvaltningsretten, for at sikre korrekt sagsbehandling.

Kursusdatoer
  • Frederik Vl's Hotel i Odense
    4. september 2024 kl. 9:00-16:00
Når du vælger startdato og sted opdateres pris, informationer og tilmeldingslink automatisk.
Datoer
Frederik Vl's Hotel i Odense
4. september 2024 kl. 9:00-16:00
Pris: 2.835 kr.
Prisen er. ekskl. moms og dækker undervisning, materialer og forplejning. Faktura sendes ud 3-4 uger før kursusstart. Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristens udløb, hvis der er plads.
Tilmeldingsfrist04.08.2024. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Gem som favorit

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag