En gaveregn af spørgsmål – COKreation i praksis
Psykologerne Mette og Thea leder deltagerne gennem øvelsen. Otte flipovers står bag dem. De er endnu helt blanke, men der går ikke længe, før de er flydt op med spørgsmål, stillet af otte modige deltagere. De deler en udfordring fra deres egen hverdag. En lyder: ”Jeg er ved at lave en samskabelsesstrategi. Men den er jo ikke noget værd, hvis vi ikke reelt ænder praksis. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan vi kan få strategien til at rykke ved noget om to år”. En anden rejser sig op: ” Jeg kunne godt bruge hjælp til udvikling af en HR-strategi, der er meget mere samskabende og dynamisk.” Sådan bliver de blanke flipovers hurtigt udfyldt, og den næste halvanden time går deltagerne i dybden med de otte cases.
En case – flere bud
Helt nede i den anden ende af hotellet har en lille gruppe samlet sig. Caseejeren er til daglig udviklingskonsulent i en kulturinstitution. ”Hvordan kan jeg understøtte et nysgerrigt blik på egen organisation?” lyder hendes udfordring. Hun uddyber: ”Mine ledere vil synes, at det er inspirerende at være på et seminar som det her. Men de har ikke det der nysgerrige blik indad. Og jeg ved ikke, hvordan de kan styrke det? Hvordan kan jeg bære det ydmygt ind?” Udfordringens kerne er, at ledelsen ikke er særlig opmærksom på at arbejde strategisk og tænke i udvikling, styring og effektmåling. Ledelsen består af fagpersoner med hænderne dybt nede i materien. ”Det lyder som om, at chefgruppen ikke har noget på spil. Hvad kunne der være på spil?” Caseejeren foreslår en halvering af budgettet. ”Ja, men at skrue på økonomi betyder ikke nødvendigvis nytænkning. Man kunne nu godt have noget andet på spil. Hvad kunne det være?” En anden byder ind. ”På andre arbejdspladser har lederne været i praktik på hinandens arbejdspladser. Det plejer at være en god øjenåbner.” Sådan fortsætter udvekslingen af erfaringer om bump på vejen, og hvordan man kommer videre. Også i kaffepausen.
Det regner med gaver
Tilbage præsenterer caseejerne på skift et enkelt spørgsmål, der sætter deres udfordring på spidsen. Herefter flyver det med modspørgsmål fra alle retninger. Eller rettere sagt – gaver – som Peter Høier fra COK omtaler dem. Den første starter ud. ”Hvordan agerer jeg, hvis min leder ikke er samskabende i sin ledelsesstil?” spørger hun. En tænkepause efter kommer ”gaverne” lige så stille dryppende:
- Hvem siger, at han ikke er samskabende?
- Kan man ikke, ikke være samskabende?
- Er der et kompromis mellem samskabelse og effektiv opgaveløsning?
- Hvad motiverer ham – eller hende – vi taler om?
Et andet spørgsmål lyder: ”Hvordan finder vi en balance, hvis vi forstår samskabelse forskelligt?” Igen regner det med små gaver:
- Er en fælles forståelse en forudsætning for samskabelse?
- Skal vi overhovedet forstå samskabelse - skal vi ikke bare mærke det?
- Er samskabelse en praktisk kompetence?
- Hvad kunne erstatte ordet samskabelse?
Sådan forstætter gaveregnen af spørgsmål. Ingen klare svar bliver givet. I stedet bliver nysgerrigheden vækket. Men så er vi også godt på vej.