NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Grundkursus i håndtering af persondata

Gør GDPR til en del af din comfort zone, så du kan koncentrere dig om de borgernære opgaver, som personoplysningerne egentlig handler om.

Med GDPR er databeskyttelse for alvor kommet på dagsordenen. Borgerne er blevet mere opmærksomme på deres rettigheder og forventer, at du behandler deres oplysninger sikkert og korrekt. Spørgsmålene er mange, og det tager tid fra dine kerneopgaver, hvis du hele tiden er usikker på, om GDPR-reglerne er overholdt.

GDPR gælder ikke kun de oplysninger der i folkemunde går under betegnelsen personfølsomme oplysninger – GDPR gælder for alle personoplysninger. På kurset lærer du bl.a., hvornår GDPR kommer i spil, og du får et godt og samlet overblik over, hvad GDPR indeholder.

På kurset får du også svar på spørgsmål som, hvornår man kan bruge samtykke, og hvad det kræver, og hvordan samtykke og andre behandlinger efter GDPR-reglerne spiller sammen med regler i bl.a. forvaltningsloven og de forskellige fag-love, du arbejder med i det daglige.

Spekulerer du også på, hvordan du skal forholde dig vedrørende:

  • Brug af billeder og sletning
  • Brug af sms i kommunikationen med borgerne
  • Hvornår og hvordan du skal orientere borgerne om behandlingen af deres oplysninger?
  • Hvordan du i det daglige finder svar på GDPR-spørgsmål?

Så kom og vær med, stil flere spørgsmål og få svar, som du kan bruge i din hverdag.

På kurset vil Datatilsynets vejledninger, nyeste praksis og også guidelines og udtalelser fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd og afgørelser fra EU-domstolen blive inddraget på en pædagogisk og forståelig måde.

Dit udbytte

Du bliver så fortrolig med GDPR, at du kan håndtere borgernes persondata i hverdagen og føle dig tryg ved det, du laver. Du får øvelse i en metode til at svare på nye spørgsmål om håndtering af borgernes data.

Undervisere/ Oplægsholdere

På kurset underviser KL-konsulenterne Natalia Louise Lehnsdal og Karin Hoffmann-Hansen, som begge er erfarne undervisere med speciale i GDPR, og som gennem KL's juridiske rådgivning af kommunerne har fingeren på pulsen i forhold til de spørgsmål, der melder sig om GDPR i den kommunale dagligdag.

Målgruppe

Kurset henvender sig både til dig, som er ny i kommunen og dig, der har nogen erfaring fra kommunens forskellige forvaltninger, men som føler dig lidt usikker på, hvordan databeskyttelsesreglerne spiller sammen med det område, du sidder med. Kurset giver dig en grundlæggende viden om databeskyttelse. Kurset er på grund af sin struktur også egnet for dig, som skal undervise andre.

Samarbejdspartner
KL- Jura og EU
Forløb tilpasset arbejdspladsen
Gem som favorit

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag