NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Grundlæggende moms og afgifter

Lær at skelne mellem de forskellige momsordninger, få overblik over formkravene til momsregnskab og styrk din viden om bogføring af moms ved både køb og salg med dette grundlæggende kursus.

Med dette kursus får du en grundlæggende indføring i moms- og afgiftsreglerne. Du behøver derfor ikke at have beskæftiget dig med moms og afgift tidligere for at få fuldt udbytte af kurset.

På kurset ser vi nærmere på momsens mekanismer, hvordan moms opstår og afregnes, og hvordan den i sidste ende påvirker både kommunen og din hverdag. Vi kommer også omkring de særlige momsregler for kommuner – herunder momsrefusionsordningen – så du forstår formålet med de særlige ordninger, og hvorfor de ser ud, som de gør.
Derved får du det perfekte udgangspunkt for Komponents øvrige momskurser, hvor vi går mere i dybden med reglerne, og hvordan du skal administrere dem.

I løbet af kurset gennemgår detaljeret de hjælpemidler, du har adgang til med særlig fokus på Skatteforvaltningens vejledningsmateriale og de momsmæssige dele af Budget- og regnskabssystem for kommuner. Vi bruger også tid på at arbejde med de formkrav, kommunen skal iagttage, både i forhold til toldmoms, købsmoms og energiafgifter.

Sidst, men ikke mindst lærer du at læse en bekendtgørelse, ligesom vi gennemgår de love og bekendtgørelser, der regulerer området. Derudover taler vi om, hvordan kommunen skal agere i forhold til Skatteforvaltningen, hvis der opstår konflikter, og om bindende svar og klager til Skatteankestyrelsen.

Efter kurset:

  • forstår du, hvordan moms fungerer
  • kan du skelne mellem de forskellige momsordninger
  • ved du, hvordan moms skal bogføres i en kommune både ved køb og salg
  • kan du håndtere momsen, når I køber varer og ydelser i udlandet
  • kender du formkravene til et momsregnskab
  • har du fået hjælp til selvhjælp, så du ved, hvor du kan finde hjælp til at løse dine udfordringer med momsbehandlingen.

Komponents Momsuddannelse er udviklet med dette afsæt, hvor du med tre adskilte kursusdage kommer hele vejen rundt om de moms- og afgiftsmæssige problemstillinger der findes i kommuner og regioner. Læs mere om Grundlæggende moms og afgifter her, Moms - toldmoms og energiafgifterher, og Moms - momsrefusionsordningenher

Undervisere/ Oplægsholdere

På kurset møder du Lars Gosvig. Lars Gosvig har over 35 års erfaring med moms og afgifter og er en af de få i Danmark, der udelukkende arbejder med kommunale og regionale momsforhold. Lars Gosvig er derudover en erfaren underviser, som formår at gøre komplekse regler om moms og afgifter letforståelige gennem brug af praksiseksempler og humor. Undervisningen på Komponents momskurser er baseret på et miks af oplæg, dialog og samarbejde med dine medkursister.

Målgruppe

Kurset henvender sig til medarbejdere i kommuner og regioner, der har behov for at få et godt kendskab til moms- og afgiftsreglerne.

Kursusdatoer
  • Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 45, 5000 Odense C
    16. maj 2024 kl. 8:15 - 16:00
Når du vælger startdato og sted opdateres pris, informationer og tilmeldingslink automatisk.
Datoer
Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 45, 5000 Odense C
16. maj 2024 kl. 8:15 - 16:00
Pris: 3.800 kr.
Prisen er ekskl. moms og dækker undervisning, materialer og forplejning. Forløbet afholdes som eksternat uden overnatning. Tilmelder du dig Komponents momsuddannelse med alle 3 dage - Grundlæggende moms og afgifter, Moms - momsrefusionsordningen, og Moms - toldmoms og energiafgifter får du uddannelsen for kun 9.600 kr. ekskl. moms Faktura sendes, når tilmeldingsfristen udløber. Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristens udløb, hvis der er plads. Tilmeldingen er bindende efter fristens udløb.
Tilmeldingsfrist16.04.2024. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Forløb tilpasset arbejdspladsen
Gem som favorit

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag