NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Grundlæggende økonomistyring for skoleledere

Mangler du en bedre forståelse og indsigt i din skoles budget og samtidig ønsker at forberede dig på det kommende skoleårs budgetlægning og planlægning, så kom med på dette en-dags kursus.

Formålet med denne dag er, at du som leder på en skole får en overordnet og grundlæggende indføring i skoleledelsens økonomiske ansvarsområde, herunder hvilke håndtag du kan skrue på, samt viden om hvordan de basale økonomiske mekanismer på området fungerer som styrings- og udviklingsværktøj.

Indhold

Vi vil i løbet af dagen tale om:

  • Den økonomiske rejse fra byrådets budgetseminar til hverdagen i skolen – samspil og gensidig forventning til økonomistyring mellem skole og forvaltning
  • Hvordan du bedst budgetlægger og følger op på økonomien, så de økonomiske rammer overholdes og anvendes bedst muligt.
  • Hvordan du planlægger skoleåret, så der er sammenhæng mellem kvalitet, mål og økonomi.
  • Hvordan kan data understøtte din ledelse og økonomiske styring, så du som leder kan skabe en sammenhæng mellem økonomiske prioriteringer, strategier og pædagogisk kvalitet?
  • Betydningen af kommunens tildelingsmodel for den enkelte skolederes økonomiske muligheder og begrænsninger
  • Inklusion og økonomistyring

Form

Dagen vil veksle mellem faglige oplæg og dialoger, hvor deltagerne får mulighed for at relatere det til egen kommunal og lokal ledelseskontekst.

Udbytte

På denne kursusdag får du faglighed og økonomi ind i en helhed og kan derved skabe sammenhæng mellem økonomiske prioriteringer, strategier og pædagogiske samt didaktiske indsatser. Desuden får du de basale forudsætninger for at sikre en strategiske ressourceanvendelse på egen skole.

Pris

Tilmeld 2 fra samme kommune og opnå 10% rabat.

Undervisere/ Oplægsholdere

Nanna Hansen er chefkonsulent i Komponent og har stor erfaring med at udarbejde og udvikle styrings- og budgetmodeller, økonomiske analyser, effektivisering og dataunderstøttet ledelse særligt på skoleområdet. Nanna har tidligere arbejdet med økonomistyring på skoleområdet i en kommune.

Målgruppe

Ledere i folkeskolen og på 10-klassesskoler.

Prisen er ekskl. moms og dækker undervisning samt materialer. Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristen, hvis der er plads. Tilmeldingen er bindende efter fristens udløb.
Gem som favorit

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag