Det handler om at vide, hvad der virker

Artiklen er oprindeligt bragt i Thisted Dagblad den 3. august 2015.

– Hvorfor er det nu, vi deltager i det her program? Det er en hjælp for os til at lave det paradigmeskifte, som folkeskolereformen er. Målet er at komme til at arbejde ud fra en viden om, hvad vi ved, der virker - frem for hvad vi tror, der virker.

Sådan lyder det fra Thisted Kommunes undervisningschef Hanne Toft Andersen, da hun i Teutonersalen mandag introducerer cirka 650 lærere og pædagoger fra folkeskolen til dagens oplægsholder, professor Lars Qvortrup, Aalborg Universitet.

LÆS OGSÅ: Ny hjemmeside om læringsledelse i luften >> 

Han er tovholder for det udviklingsprogram, som har titlen ”Forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling”, der har deltagelse af i alt 242 skoler i 13 kommuner landet over.

Over de næste fire år skal projektet hjælpe de deltagende kommuner i at udvikle ny praksis og kunne dokumentere mærkbare forbedringer for elevernes læring og trivsel.

Lars Qvortrup gør projektet nærværende for sit publikum ved at referere til en dannelsesrejse han har været på i London med sit 10-årige barnebarn, Johanne.

– Hvad skal vi lære?, havde barnebarnet spurgt, da de var på vej til et naturhistorisk museum for at studere dinosaurer.

På den måde blev morfaderen tvunget til at definere, hvad læringsmålet var – og om aftenen blev museumsbesøget evalueret.

Kortlægge indsats og effekt

Som led i skoleudviklingsprojektet skal Thisted Kommune i gang med at kortlægge indsatsen og effekten. Det sker i september 2015, september 2017 og september 2019 – ved hjælp af spørgeskemaer til elever og lærere – sammenholdt med nationale tests og trivselsundersøgelser.

LÆS OGSÅ: Danmarks største skolebudget skudt i gang >>

– Vi får et termometer, vi kan stikke ned i skolen og se, om der er temperaturstigning og hvordan helbredstilstanden er. I foråret 2016 kan vi så beslutte os for, hvor vi skal sætte ind med kompetenceudvikling. Vi kan skræddersy indsatsen efter, hvor vi har udfordringerne på den enkelte skole, hvad enten det handler om inklusion eller klasseledelse, fortæller professor Qvortrup.

Synlig læring

Det handler om synlig læring.

Lars Qvortrup sammenligner lærere med kirurger. For hvordan kan man helbrede en patient ved hjælp af en operation, hvis man ikke forinden har stillet en diagnose?

– Jeg vil nødig ligge på operationsbordet foran en læge, der svinger med sin kniv og jubler: her har vi metodefrihed, siger Lars Qvortrup og får latteren til at bølge i forsamlingen.

Det handler om at samle evidensbaseret viden om, hvilket indsats der virker bedst - hvad enten det er i lægernes verden eller i lærernes verden.

LÆS OGSÅ: Nyt læringsspil træner skoleledelser i at håndtere forandringsprocesser >>

Det handler om at give lærerne nogle redskaber til, hvordan de fører folkeskolereformens mål ud i livet, blandt andet om at enhver elev skal blive så dygtig, han kan.

Forskning viser, at ”mestringsforventning” er noget af det, der virker bedst, når elever skal lære.

Hvis eleven kan sige til sig selv, at ”jeg kan klare næste opgave, hvis jeg gør mig umage”, flytter det for alvor noget.

– Derfor er jeres indsats helt afgørende, understreger Lars Qvortrup.