Hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§ 112 og 113 (genbrugshjælpemidler og tekniske hjælpemidler)
- Kursus
- Sagsbehandling og lovgivning
- Sagsbehandling og lovgivning
- Børn, unge, voksne og beskæftigelse
- Hjælpemiddelområdet
På dette todagskursus lærer du både om det juridiske fundament og sagsbehandlingens forløb i praksis.
I hele forløbet veksler vi mellem input fra teori og praksis. Du får værktøjer til at løse hverdagens udfordringer i sagsbehandlingen fra start til slut, herunder grundig gennemgang af Fælles Sprog 3 (FS3) som dokumentationsredskab samt indblik i det øgede behov for tvær- og flerfaglig sagsbehandling.
Formålet er at give kursisterne opdateret praksisviden om gældende lovgivning, og hvordan anvendelse af terapeutfaglige systematikker, metoder og redskaber kan benyttes til at sikre den nødvendige oplysning og dokumentation i sagerne – og den gode sagsbehandling.
Ny lovgivning, Serviceloven § 117A: ”hjælp og støtte til borgere med en hastigt fremadskridende sygdom” indgår i kurset med fokus på målgruppe og borgers ret til bl.a. udlevering af udvalgte hjælpemidler til samlet værdi af kr. 39.750
- Kendskab til personkredsen i SEL § 112, herunder dokumentation i FS3.
- Belysning af væsentlighedskriterierne; væsentlig afhjælpning og væsentlig lettelse.
- Inddragelse af principperne ”samme alder og samme livssituation” og ”individuel og konkret vurdering” både i udredningsfasen og ved valg af produkt
- Det juridiske krav om habilitering, rehabilitering og servicelovens muligheder.
- Styr på en hjælpemiddelsags faser ud fra CPPF (Canadian Practice Process Framework)
- Redskaber til systematisk dataindsamling om aktivitetsformåen, herunder FS3.
- Afgrænsning mellem hjælpemidler, forbrugsgoder og sædvanligt indbo.
- Fritvalgsordningen.
- Samspil mellem Jobcenter/UU’erne/uddannelsesinstitutionerne og SEL §§ 112 og 113b.
- Afgrænsning til arbejdsredskaber til personale, herunder SEL §§ 95 og 96.
- Afgrænsning til anden lovgivning, som eksempelvis afgrænsning til sundhedssektoren, folkeskole og uddannelsesområdet, arbejdsmarkedet og merudgifter efter § 100.
- Kort om myndighedens pligt til at afdække om hjælpemidlet dækkes af en erstatning borger har fået udbetalt som følge af arbejdsskade, patientskade, erstatning efter voldeligt overfald eller trafikulykke. (Sektoransvar)
Læringsmål
- Ajourføring og opdatering af eksisterende viden.
- Opkvalificering i forhold til planlægning og struktur i arbejdet med hjælpemiddelsager.
- Øget fokus på faktisk og praktisk inddragelse af borgeren.
Undervisningen varierer mellem ”tavleundervisning”, gruppearbejde og inddragelse af kursisternes egne eksempler.
Anita Klindt, cand.jur. Anita er specialist i servicelovens område og underviser ofte kommunalt ansatte, og bl.a. derfor har hun en stor indsigt i, hvad der rører sig ”derude”. En viden, hun benytter til at gøre sin undervisning relevant og højaktuel til hver en tid.
Christina Juul, ergoterapeut og visitator af hjælpemidler i Greve Kommune.
Christina har arbejdet med bevilling af hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning, siden hun blev uddannet som ergoterapeut i 1999 og har sideløbende undervist på Ergoterapeut-uddannelsen og efteruddannelseskurser. Christina har fokus på systematikker, redskaber og metoder til vurdering af funktionsevne samt vidensdeling og samarbejde på tværs af organisation og paragraffer.
Tidligere kursister udtaler:
"Dejligt at underviser er fagligt funderet idet hun selv er sagsbehandler. Hun har virkelig formået at føre teori til praksis. Super skarp på lovgivningen, hun taler med os, så vi forstår. Ikke bare "jurasprog", men formår at omsætte lovgivningssprog til vores forståelse."
"Det var super godt med alle de gode praksis-eksempler, så man bedre kunne relatere til lovgivningen. Det gav en god forståelse! Og så var det rigtig godt, at vi kom "hele vejen rundt" og det gjorde at jeg fik en god helhedsfornemmelse af hvordan man arbejder som sagsbehandler"
Visitatorer og sagsbehandlende terapeuter med minimum ½ års praktisk sagsbehandlererfaring
-
Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C
4. marts kl. 8.30 - 5. marts 2025 kl. 16.00