Hygiejnekoordinator - Lær at undervise nøglepersoner i kommunal infektionshygiejne
- Kursus
- Rehabilitering og kommunikation
- Forebyggelse
- Ældrepleje
Har du som hygiejneansvarlig til opgave at sikre kompetenceudvikling af nøglepersoner? Dette kursus klæder dig på til at oversætte hygiejnefaglighed til undervisning og anvendelse i organisationen.
Formål:
På kurset får du viden om og metoder til at kunne skabe undervisning og læring for nøglepersoner i infektionshygiejne med henblik på en stærk forankring af den infektionshygiejniske indsats i kommunen.
Vi arbejder med en vekselvirkning mellem sundhedsfaglige viden og værktøjer til, hvordan du kan oversætte det ind i egen kommunale kontekst og undervise nøglepersoner og andre med lignende funktioner på området.
Du får viden og færdigheder inden for arbejdet med den infektionshygiejniske indsats i kommunen gennem faglige oplæg fra Statens Serum Institut, kommunale hygiejnesygeplejersker og Center for Forebyggelse i praksis, KL. Der arbejdes fx med kritisk refleksion over og analyseredskaber til, hvordan vi kan kommunikere infektionshygiejniske retningslinjer og principper til andre faggrupper, så retningslinjerne bliver forståelige og håndgribelige at omsætte til praksis.
Den sundhedsfaglige viden og redskaber indenfor infektionshygiejne kobles med værktøjer og metoder til at kunne undervise og facilitere processer, workshops og oplæg med henblik på skabe udvikling og ejerskab hos nøglepersoner. Du lærer, hvordan du kan tilrettelægge kompetenceudvikling af nøglepersoner lokalt og derigennem styrke organiseringen af infektionshygiejne og skabe rammerne for en formidlingskæde, hvor ny viden kommer ud i organisationen.
Udbytte:
Efter kurset kan du oversætte hygiejnefaglighed til undervisning og anvendelse i praksis i egen organisation. Med procesværktøj og didaktiske metoder, kan du understøtte, at nøglepersoner bliver klædt på til at implementere lokale retningslinjer for infektionshygiejne.
Undervisningen i infektionshygiejne vil omhandle viden og redskaber inden for områderne:
- Smittekæder og afbrydelse af smitteveje
- Generelle infektionshygiejniske retningslinjer
- Håndhygiejne
- Rengøring og desinfektion
Hvert område vil blive omsat til konkrete værktøjer til at tilrettelægge og varetage undervisning for nøglepersoner. Vi fokuserer på temaerne ud fra en refleksiv og analytisk vinkel, som bygger ovenpå den sundhedsfaglige viden om infektionshygiejne, du allerede besidder.
Efter endt forløb har du arbejdet med at kunne omsætte viden og redskaber på området til undervisningssituationer i egen organisation og har fået en værktøjskasse til at kunne varetage undervisning inden for den infektionshygiejniske indsats.
Form:
Teach the trainer-koncept, hvor sundhedsfaglig viden bliver kombineret med procesfærdigheder, faciliteringsværktøjer og didaktik.
Kurset er et aktionslæringsforløb, og du vil mellem de to kursusdage få mulighed for at sætte din læring i spil og efterfølgende dele erfaringer, få feedback og reflektere sammen med de øvrige kursusdeltagere. Underviserne vil facilitere, at vi sammen finder svarene på de muligheder og dilemmaer, I oplever i praksis.
John Møldrup, chefkonsulent, Komponent
Eva Michelle Burchard, specialkonsulent, Center for Forebyggelse i praksis, KL
Lene Dørfler, specialkonsulent, Center for Forebyggelse i praksis, KL
Jette Holt, Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd, ph.d, Infektionsepidemiologi og Forebyggelse/Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut
Karoline Baldur Jensen, Hygiejnesygeplejerske, Infektionsepidemiologi og Forebyggelse/Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut
Kommunale hygiejnesygeplejersker - navne oplyses senere
Hygiejnesygeplejersker og -koordinatorer, udviklingssygeplejersker mfl. som har til opgave at sikre kompetenceudvikling af nøglepersoner for infektionshygiejne i kommunen.
-
Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C
22.01.2025 kl. 9.00 - kl. 16.00
04.02.2025 kl. 9.00 - kl. 16.00 -
Scandic Ringsted, Nørretorv 57, 4100 Ringsted
23.09.2025 kl. 9.00 - kl. 16.00
08.10.2025 kl. 9.00 - kl. 16.00