NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Kend din Forvaltningsret - og gør din hverdag nemmere

Læringsdag i forvaltningsretten – med fokus på de mest centrale emner.
Vi udbyder forløbet både åbent for alle, men også som et særligt skræddersyet forløb til egen kommune eller afdeling - læs mere

Indhold

Næsten hver uge bliver kommunerne truet med evig fortabelse i pressen og på de sociale medier, fordi der er begået fejl i sagsbehandlingen, eller når de ikke har oplyst en sag tydelig nok.
Når medierne og diverse Facebookgrupper er optagede af dårlige sager i kommunerne, kan sagerne ofte føres tilbage til manglende viden, forståelse af og indsigt i fx forvaltningsretten.

Forvaltningsretten har stor betydning – hvad enten du arbejder på ledelsesgangen, i borgerservice, i løn- og personaleafdelingen, i Teknik og Miljø eller som skoleleder.. Alle steder har den kommunalt ansatte nemlig pligt til at arbejde ud fra den samme grundlæggende myndighedsramme – nemlig forvaltningsloven, offentlighedsloven og de uskrevne forvaltningsretlige principper. Det kræver viden og kompetencer samt opdatering og vedligeholdelse af disse færdigheder.

Dit årlige førstehjælpskursus holder dine evner til at redde liv opdateret. På samme måde er der behov for et vedholdende fokus på de forvaltningsretlige færdigheder i dit arbejdsliv. Det handler om træning i, hvad lovgivningen egentlig handler om, og hvorfor det er så vigtigt for dit arbejde.

Komponent og KL lancerer derfor nu en læringsdag med spot på de grundlæggende forvaltningsretlige forhold, og konkrete principper med særligt fokus på at gøre dig mere tryg ved at arbejde med de forvaltningsretlige regler Vi kommer rundt om de væsentligste aspekter i forvaltningsretten, og giver dig bedre forudsætninger for at udføre dit daglige arbejde – og du kommer helt sikkert hjem med svar der vil gøre din hverdag nemmere og mere tryg.. .

Betyder forvaltningsret overhovedet noget for mig?

Ja, i høj grad.

Måske har du stået i en situation, hvor du har givet en borger afslag på noget, som borgeren gerne ville have af kommunen? Måske var du i situationen endda i tvivl om, om det ville være i orden at give borgeren medhold. Eller har du prøvet at overtage en sag fra en kollega, hvor der ikke var gemt vigtige oplysninger på sagen? Så har du mødt forvaltningsretten i praksis. Måske var du opmærksom på det, da du stod i det, eller også var du ikke.

Læringsdagen er tænkt som et tilbud til dig, der fx er sagsbehandler i en kommune eller sekretær på en skole, og som ved, at forvaltningsretten har betydning for dit daglige arbejde, men savner et sted at få viden om, hvornår sagsbehandlingsreglerne er relevante for dit arbejde, og hvordan du opdager det i tide, så du kan overholde dem i praksis.

En pædagogisk konsulent i en kommune har fx svært ved at udfylde sin rolle korrekt, hvis han ikke kender til de forvaltningsretlige regler. Det er heller ikke godt, hvis hun ikke kender kravet om hjemmel, hvis hun er ansat til at idéudvikle. Og det er slet ikke godt, hvis han ikke fornemmer vigtigheden af de administrative dyder, som forvaltningsretten byder på. Kurset er også tænkt som et fantastisk tilbud til dig, der fx sidder som medarbejder i en kommune, som lægesekretær på et hospital eller som nyansat i det offentlige, og ved at forvaltningsretten har betydning for dit daglige arbejde, men savner et sted, hvor du kan få endnu mere inspiration til hvordan de forvaltningsretlige principper kan løfte kvaliteten i dit daglige arbejde. Efter læringsdagen kan du i langt højere grad nemlig også fungere som sparringspartner for fx din ledelse i forhold til jeres opgaver, når det handler om de forvaltningsretlige principper og krav.

På læringsdagen kommer vi omkring:

Kravet om hjemmel – alt der ikke udtrykkeligt er tilladt er forbudt

Hvad er en forvaltningsretlig afgørelse?

Hvem er parter i en sag?

Vejledningspligt - hvornår skal der vejledes og hvordan?

Oplysning af sagen - hvornår er sagen klar til afgørelse?

Notatpligt - hvad skal noteres og hvordan?

Partshøring - hvornår skal der partshøres og hvorfor?

Begrundelse - sådan skriver du den gode begrundelse

Klagevejledning - hvornår og hvordan gives den?

Journalisering – hvad skal du gemme?

Introduktion til aktindsigtsreglerne – hvem kan få aktindsigt og i hvad?

Vi kommer som nævnt omkring journalisering og journaliseringspraksis, men hvis du vil dyrke dette yderligere, så er dagen her måske endnu mere dig: Genopfrisk din journaliseringspraksis - #enmillionkompetencer | Komponent

Det kursus har vi da allerede i kommunen – så hvorfor ikke bare tage det?

Udover at du hos Komponent møder andre, som ikke er fra din egen kommune, og som helt sikkert også har fundet gode måder at arbejde med forvaltningsretten, som du ikke kendte – så vil vores læringsdag ikke bare være endnu et kursus.

Vi er eksperter i både forvaltningsretten og i at skabe den gode læringsdag, som både er praksisnær og vedkommende – og hvor den almindelige kommunale hverdag er i fokus.

Lad forvaltningsretten komme til jer

I kan også gøre som mange andre kommuner har gjort – nemlig hente kurset hjem til egen kommune. Så arbejder vi med emnerne ud fra jeres lokale perspektiv.

På skole- og dagstilbudsområdet arbejder vi fx lokalt med et forløb, hvor der bl.a. er fokus på, , hvem der er parter i barnet/elevens sag, hvis forældrene er skilt, hvornår skolelederen eller den pædagogiske leder træffer en forvaltningsretlig afgørelse, og hvornår der er i stedet er tale om almindelige driftsopgaver, som man også kalder faktisk forvaltningsvirksomhed.

På Teknik- og miljøområdet, hvor partshøring, notatpligt og aktindsigt bl.a. er begreber vi skal have styr på.

Når I henter et forløb hjem til jer, så sparer I ikke bare transporten til jeres deltagere, men vi skræddersyer også dagen helt specifikt til deltagerne. Dette gør vi bl.a. ved at give jeres deltagere adgang til et Afklaringsværktøj samt et elektronisk ”dashboard”, hvor spørgsmål og svar bliver delt mellem deltagerne – og med vores undervisere.

Undervisere/ Oplægsholdere

Kender undervisere egentlig min hverdag, eller er det bare sådan noget akademisk halløj?

Nogle gange møder man mennesker, som ikke bare er dygtige til deres fag, men faktisk kan oversætte det til den konkrete kommunale hverdag. Disse mennesker skal man holde fast i – når man møder dem. Komponent har derfor ’holdt fast’ i dine undervisere på læringsdagen – nemlig Natalia Louise Lehnsdal og Claus Bergelius Hvii, som gennem KL’s juridiske rådgivning af kommunerne har stort kendskab til de forvaltningsretlige problemstillinger.

Målgruppe

Kurset henvender sig til alle, der arbejder med sagsbehandling i henhold til de forvaltningsretlige principper, borgernes rettigheder og de retslige sikkerhedsprincipper

Kursusdatoer
  • Komponent Aarhus, Hedeager 5, 1. sal, 8200 Aarhus N
    20. maj 2025 kl. 9.00 - kl. 16.00
Når du vælger startdato og sted opdateres pris, informationer og tilmeldingslink automatisk.
Datoer
Komponent Aarhus, Hedeager 5, 1. sal, 8200 Aarhus N
20. maj 2025 kl. 9.00 - kl. 16.00
Pris: 2.750 kr.
Prisen er. ekskl. moms. Faktura sendes ud 3-4 uger før kursusstart. Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristens udløb, hvis der er plads. Tilmeldingen er bindende, efter tilmeldingsfristens udløb.
Tilmeldingsfrist20.04.2025. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Forløb tilpasset arbejdspladsen
Gem som favorit

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag