NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Lønkrav – efterbetaling, tilbagesøgning og forældelse

Kan en medarbejder kræve manglende løn efterbetalt, hvis der bliver udbetalt for lidt? Eller kan kommunen kræve lønnen tilbagebetalt, hvis der er betalt for meget? Kursus om lønkrav og forældelse.

Hvis der ved en fejl bliver udbetalt for lidt eller for meget løn til en eller flere medarbejdere, er spørgsmålet, om medarbejderne kan kræve den manglende løn efterbetalt? Eller om kommunen kan kræve den for meget udbetalte løn tilbagebetalt?

De efterbetalingskrav, som kommunerne bliver mødt med fra medarbejdere, kan være af en betydelig størrelse, særligt hvis den fejlagtige lønudbetaling har berørt flere medarbejdere eller har stået på i meget lang tid.

Grundigt kendskab til forældelseslovens regler kan i sådanne situationer spare kommunen for mange penge, da man ellers kan komme til at efterbetale mere, end man har pligt til.

Tilsvarende kan grundigt kendskab til reglerne om tilbagesøgning af for meget udbetalt løn være en forudsætning for, at kommunen får opkrævet beløb, som man retsmæssigt har adgang til at tilbagesøge.

På kurset gennemgår vi både reglerne om efterbetaling og tilbagesøgning samt reglerne om lønkravs helt eller delvise ophør som følge af forældelse eller passivitet.

Spørgsmålet om tilbagebetaling, tilbagesøgning og passivitet er ikke lovreguleret. Det reguleres af dansk rets almindelige uskrevne regler, som er udviklet på grundlag af retspraksis. Reglerne om forældelse er regulereret af forældelsesloven.

Vi ser blandt andet på, hvordan efterbetalingskrav opstår, dokumenteres og opgøres. Hvordan man skal forholde sig til fejlen fremadrettet, og om der skal ske efterbetaling. Vi kommer også ind på spørgsmålet om, der skal betales (mora) renter af et lønkrav, hvis der skal efterbetales, og hvornår sådanne rentekrav er forældet.

Udgangspunktet er, at en medarbejder der vidste eller burde vide, at pågældende har fået for meget i løn, skal betale tilbage. Det beror på en konkret vurdering, og vi gennemgår den seneste retspraksis på området, og ser på hvilke elementer der er afgørende i vurderingen af, om en medarbejder burde vide, at der var tale om en fejlagtig lønudbetaling. Vi kommer også ind på spørgsmålet om, hvordan tilbagesøgningen kan ske i praksis, og hvordan man skal forholde sig, hvis der er betalt for meget pension.

Afslutningsvis ser vi på, hvornår lønkrav forældes eller bortfalder på grund af passivitet.

Dit udbytte
På dette kursus bliver du i stand til at vurdere og håndtere konkrete sager, hvor der er betalt for meget eller for lidt i løn eller pension til en medarbejder.

Undervisere/ Oplægsholdere

På kurset underviser chefkonsulenter Nina Ammitzbøll Juul og Lotte Bryde, KL, Jura og EU. Begge rådgiver dagligt kommunerne i sager om efterbetaling, tilbagesøgning og forældelse. Nina og Lotte er endvidere erfarne undervisere.

Målgruppe

Kurset er for personalejurister i kommuner og regioner og erfarne lønkonsulenter, som håndterer sager om for meget eller for lidt udbetalt løn eller pension.

Samarbejdspartner
KL- Jura og EU
Kursusdatoer
  • Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle
    28. november 2024 kl. 9:00- 16:00
  • KL-Huset, Weidekampsgade 10, 2300 København S
    19. november 2025 kl. 9.00 - kl. 16.00
Når du vælger startdato og sted opdateres pris, informationer og tilmeldingslink automatisk.
Datoer
Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle
28. november 2024 kl. 9:00- 16:00
Pris: 3.850 kr.
Prisen er 3450 kr ekskl. moms og dækker undervisning, elektronisk materialer og forplejning.

Faktura sendes ud 3-4 uger før kursusstart. Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne.
Tilmeldingsfrist28.10.2024. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Gem som favorit

Program

Dag 1
  • På dagen kommer vi bl.a. omkring følgende emner:
  • Introduktion til dagens tema
    Lønudbetaling kræver hjemmel
    Fejlagtige lønudbetalinger
    Er kravet helt eller delvist ophørt
  • Tilbagesøgning
    Hvordan opstår sagerne?
    Lønnen for fremtiden
    Hvornår kan der kræves tilbagebetaling?
    Hvordan kan tilbagebetalingen ske?
    Særligt om for meget indbetalt pension
  • Efterbetaling
    Hvordan opstår sagerne? Er der et krav?
    Lønnen for fremtiden
    Kan medarbejderen kræve efterbetaling?
  • Renter
    Skal der betales renter af efterbetalingskrav?
    Skal der betales renter af tilbagesøgningskrav?
  • Ophør af krav om tilbage- eller efterbetaling
    Ulovbestemte regler om passivitet i sager om lønkrav
    Forældelseslovens regler om forældelse af lønkrav og retspraksis herom
  • Dagen er slut

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag