John Møldrup
John er optaget af muligheden for at skabe organisatorisk læring og og organisatorisk forandring gennem meningsskabende dialoger på alle niveauer i organisationen. John har arbejdet med store forandringsprocesser i organisationer med et systemisk anerkendende perspektiv på forandringsprocessen, og hvordan den systemisk anerkendende tilgang kan være værdiskabende for at udvikle den professionelle indsats.
John er specielt optaget at arbejde med koblingen mellem teori og praksis som en forudsætning for at skabe resultater mellem organisationens mening og den enkelte medarbejders mening. Mening skabes gennem dialog, og derfor arbejder John med fokus på en dialogbaseret tilgang, der sammen med deltagerne undersøger, hvem der skal tale med hvem, om hvad og hvordan for, at der skabes mening og dermed mulighed for udvikling i processer. Aktionslæringstilgangen er en naturlig del af den måde, der tænkes processer på.
John har gennem de seneste år været projektleder på en række større projekter inden for social- og beskæftigelsesområdet, hvor han har været ansvarlig for dialogen om projekternes fremdrift med ministeriet.