Mediation og konflikthåndtering
- Kursus
- Service og borgerkontakt
- Kommunikation og planlægning
Vil du klædes på til at kunne håndtere konflikter på en konstruktiv måde, så er Mediation er fantastisk værktøj
Et målrettet 2 dages kursusmodul, hvor deltagerne får konkrete værktøjer til identifikation, håndtering og løsning af konflikter samt en teoretisk anvendelsesorienteret viden om bl.a. konflikters udviklingsforløb, konflikttyper og konflikters betydning for trivslen og samarbejdsmiljøet.
En positiv kultur på offentlige arbejdspladser har stor betydning for både engagement, opgaveløsning og oplevelsen af den leverede service fra brugere, borgere og pårørende.
Konfliktniveauet og hvordan konflikter håndteres har stor betydning for arbejdspladsens kultur og kan være afgørende for om man har en god og sund arbejdsplads.
Mediationstilgangen er med til at fremme en kultur, hvor det accepteres at konflikter er et livsvilkår og kan være med til at understøtte trivslen og det gode arbejdsmiljø gennem en tillidsbaseret, anerkendende og værdsættende kultur.
Indholdet på 2 dages kursus er bl.a:
- En introduktion til konflikt- og mediationsbegrebet
- Indsigt i Konflikttrappen og dens rolle i identifikation samt forståelse af konfliktens potentiale
- Konflikttypernes forskellighed og indbyrdes sammenhæng
- Værktøjer til løsning af konflikter - bl.a. systematiske spørge- og lytteteknikker
- Indsigt i forskellen mellem krav, behov og interesser
- Mediators rolle og selve mediationsprocessen
Deltagernes færdigheder og kompetencer udvikles gennem en læringsmodel, der veksler mellem teori, diskussionscases, øvelser og målrettede mediationsværktøj, ligesom kurset gerne skulle bibringe en større forståelse af sig selv i forhold til bedre at kunne være i konflikter og håndtere dem.
Underviser tager i høj grad udgangspunkt i Bogen ”Kort & Godt om mediation og konflikter”, som det anbefales at købe inden kursusstart. Der gives 20 % rabat på bogen såfremt man deltager på dette kursus.
Laila Leerholm er uddannet jurist, mediator og coach.
Hun har mange års erfaring som ledelseskonsulent i kommuner og ved staten og været underviser ved Komponent gennem mange år.
Hun driver sit eget firma med fokus på samarbejdsproblematikker og konflikter.
Medarbejdere der oplever konflikter tæt på i hverdagen og som ønsker at kunne navigere på en hensigtmæssig måde