Analyse af din HR-organisation
Analysens tre perspektiver
Analysen omfatter tre centrale perspektiver: Nutidsperspektivet, det strategiske perspektiv og interessentperspektivet:
Nutidsperspektivet: Vi afdækker de eksisterende strategiske HR indsatser og de samarbejder, der gør organisationen i stand til at flytte sig i fællesskab, dvs. vi undersøger:
- Hvor er kompetencerne og kræfterne til at implementere forandringer i organisationen?
- Hvad er graden af sammenhæng i indsatserne (koblingen mellem bl.a. styring, kommunikation, kompetenceudvikling)?
- Hvilke erfaringer med og potentialer for inspiration, udbredelse og samarbejde eksisterer i organisationen?
Det strategiske perspektiv: Vi afdækker kommunens behov i et treårigt perspektiv med afsæt i kommunens strategiske fokusområder, udviklingsdagsordenen og kommende reformer.
Interessentperspektiv: Vi afdækker hvilke forslag og ønsker om en styrket strategisk HR-indsats, der er i direktørkredsen og blandt nøgleinteressenter i organisationen, herunder hvad forskellige interessenter ser af muligheder og barrierer for at kunne løfte udfordringerne i fremtidens kommunale opgaveløsning, og hvad det stiller af krav til HR-organisationen?
Centrale aktiviteter i analyseprocessen
- Opstartsmøde mellem COK og den udpegede arbejdsgruppe (endeligt design af analyseproces, kvalificering af interviewliste og aftaler om afrapportering)
- Temamøde i direktørkredsen om strategisk HR. På mødet etableres et fælles forståelsesmæssigt afsæt for det forestående HR-analysearbejde og det efterfølgende arbejde med at udvikle og beslutte nye HR-strategiske tiltag. Herudover drøftes og identificeres de strategiske sigtelinjer for kommunen og forskellige bud på, hvordan HR i højere grad kan ses og bruges som en strategisk forandringsagent, og hvor de samlede behov for støtte i udviklingsprocessen er i organisationen
- Kvalitative interview gennemføres med de udpegede interessenter, som repræsenterer både ledere og andre nøglemedarbejdere i organisationen (interviews kan f.eks. tilrettelægges som faciliterede gruppeinterviews)
- COK påbegynder analysearbejdet på baggrund af temamøde, interviews og skriftlige materialer og udarbejder første rapportudkast
- Valideringsseminar med kommunaldirektør og arbejdsgruppe med evt. efterfølgende justering af analyserapport
- Præsentation af analysens resultater og anbefalinger for direktørkredsen, herunder drøftelse af forskellige scenarier for HR-organisationens forankring, fokus og indsatser
- Igangsættelse af valgte indsatser
COKs tilgang til analysearbejdet
Vi ønsker med analysen at skabe de bedste forudsætninger for, at din HR-organisation kan imødekomme kommunens udviklingsdagsorden og opgavevaretagelse, hvor det skaber værdi for borgeren i kommunen. Med vores involverende tilgang til analyseprocessen, ønsker vi at skabe ejerskab til resultatet og medspil fra alle relevante interessenter ift. prioritering af indsatser.