NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Klap Kæphesten

Skab et fælles afsæt for dialog og udvikling af politik og strategi. Faciliteret dilemmaspil for politikere, medarbejdere, borgere og brugere.

Der er mange interesser og hensyn på spil, når der skal findes løsninger på kommunens udfordringer. Nye tiltag skal sætte en klar retning for fremtidige indsatser, men hvis de berørte parter er splittede, kan det være svært at skabe visionære politikker, strategier og udviklingstiltag. 

Komponent tilbyder dilemmaspillet Klap Kæphesten ®, som som hjælper jer til at skabe en klar og struktureret samtale, hvor alle hensyn bliver bragt i spil, og hvor parternes forskellige ideer kan testes og udvikles. Det kan f.eks. være som en del af politikudviklingen i kommunalbestyrelser og udvalg, på borgermøder eller udviklingsmøder i forvaltninger og afdelinger eller i fora, der samarbejder om udvikling af byer, områder, ideer og velfærd.

Video om spillet

Afprøv idéer og find et fælles ståsted

Klap Kæphesten ® simulerer en beslutningsproces med deltagerne i rollen som sig selv. Her kan I f.eks. teste politiske ideer og afprøve udviklingsforslag i lyset af de udfordringer og krav, der rammesætter jeres hverdag og virke. Vi kan tilrettelægge spillet, så I kan tage udgangspunkt i helt konkrete problemstillinger, som er på dagsordenen i jeres udvalg, organisation eller kommune, eller I kan spille spillet med udgangspunkt i mere konkrete udfordringer, som gælder for de fleste kommuner. 

LÆS OGSÅ: Klap Kæphesten – der kommer nye virkeligheder i spil

Spillet hjælper jer til at afdække uenigheder og uoverensstemmelser, ligesom det hjælper jer til at opnå en fælles forståelse for problemstillingen. Det giver mulighed for at skabe mere konstruktive og frugtbare diskussioner, som i sidste ende kan føre til bedre og mere holdbare beslutninger.  

Hvordan bruges spillet? 

Spillet kan bruges som procesværktøj på tema- og dialogmøder eller i konkrete beslutningssammenhænge. Her skaber spillet rammerne for den gode samtale, hvor alle ideer og udfordringer systematisk tages op på en sjov og inddragende måde i et ufarligt og neutralt rum. 

Klap Kæphesten ® varer minimum en time og faciliteres af Komponent, der også udarbejder spillets tematikker, udfordringer og løsninger sammen med jer. 

Fire billeder af spilleplade, brikker, point og spillekort.


Læs mere om Politikerakademiets og Komponents aktiviteter for politikere

Vil du vide mere?