Ledelsesteoriens grundlæggende problem: Hvad Kierkegaard kan lære os om kompleksitet og samskabelse
Moderne ledelsesteori tager ikke erfaringer alvorligt, men fjerner tværtimod muligheden for at gøre det. Den simplificerer. Og det strider mod tanken om samskabelse i komplekse organisationer, mener Chris Mowles. Som modtræk er vi nødt til at reintroducere complex thinking og rette opmærksomheden på de modsætningsfyldte aspekter, paradokserne, i vores forståelse af organisationen. På den måde kan vores erfaringer bidrage til meningsfuld og positiv samskabelse. Chris Mowles er Professor of Complexity and Management ved University of Hertfordshire i England. Han er bl.a. forfatter til bogen ’Managing Uncertainty’, og i hans bøger såvel som på COKreationkonferencen slår han et markant og tankevækkende slag for, at vi i højere grad bør forstå og anerkende organisationer som et komplekst resultat af konstante modstridende og alligevel uadskillelige faktorer. En erkendelse, der – hvis vi virkelig ønsker meningsfuld co-creation – blandt andet kræver, at vi giver os tid til og tør tale om tingene netop dér, hvor det bliver svært.
Sænk paraderne og omfavn paradokserne…
Chris Mowles kalder disse modstridende forhold for paradokser, og definitionen er klar: Et paradoks opstår, når noget og dets modsætning eksisterer på samme tid:
- mellem helhed og detalje
- mellem tanke og handling
- mellem stabilitet og dynamik
- mellem subjektivitet og objektivitet i ledelse
- mellem samarbejde og konkurrence.
Det sidste giver Mowles et konkret eksempel på:
Mennesker i organisationer samarbejder og konkurrerer på én og samme tid i opgaveløsningen, og heraf skaber vi muligheder og begrænsninger for hinanden. Vi befinder os ifølge Mowles i paradokset mellem cooperation og competition, en modsætningsfyldt situation mellem fælles mål på den ene side og personlige ambitioner og agendaer på den anden side. I dette paradoks såvel som i de øvrige opstår konflikter, som vi bør tage alvorligt og bruge konstruktivt.
Mowles opfordrer desuden til, at vi giver os tid til at opholde os i, diskutere i og samskabe i paradoksernes usikre rum. Ledere og medarbejdere imellem. Internt samt i relationen mellem konsulent og kunde.
… og sæt planlægningen på pause!
Ifølge Mowles er det et fundamentalt problem, at moderne ledelsesteorier sætter lederen i kontrol. At stereotypen på en leder qua denne kontrol kan forudsige, lægge strategier og tilmed forvente, at de vil lykkes. At ledere skulle spille så stor en rolle, at de kan vælge og styre forandring. At ledere kan analysere på fortiden og heraf planlægge fremtiden.
Her havde Kierkegaard fat i den lange ende, da han for omkring 200 år siden påstod, at livet må leves forlæns men forstås baglæns. Det er egentlig relativt simpelt. Relativt, fordi paradokser, konflikter og mange andre aspekter spiller ind, og dog simpelt, fordi kernen i budskabet og forudsætningen reelt ér ganske enkel. For at co-creation skal blive succesfuldt, skal både ledere og medarbejdere turde skrue ned for planlægningen og op for tilstedeværelsen i nuet. Leve med og i paradokserne. De skal turde tale om de svære ting, igen og igen, og stille spørgsmål, igen og igen, frem for igen og igen at forsøge at frembringe hurtige svar og quick fixes.