NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Program for læringsledelse: De danske skoleelever stortrives

De danske skoleelever kan godt lide at gå i skole. Det viser den første kortlægning af læringsmiljøerne, som Program for Læringsledelse har gennemført i folkeskolen. Her svarer knap 70 pct. af eleverne, at de godt kan lide at gå i skole. Samtidig giver kun tre procent af de 80.000 deltagende elever udtryk for, at de ikke bryder sig om at gå i skole.

Program for Læringsledelse, som COK og Ålborg Universitet står bag, har netop fremlagt sine resultater af den første kortlægning af læringsmiljøerne i 210 folkeskoler. En kortlægning der ifølge professor Lars Qvortrup giver et unikt nærbillede af den danske folkeskole netop nu.

I efteråret 2015 gennemførte vi en kortlægning af cirka 10 pct. af den danske folkeskole. Med kortlægningen har vi fået svar på, hvor lykkes indsatsen? Hvor er udfordringerne? Hvordan takler vi udfordringerne og kommer videre?,

forklarer professor Lars Qvortrup, der er leder af Program for Læringsledelse. 

Social slagside

Kortlægningen dokumenterer, at den negative sociale arv fortsat gør sig gældende. Generelt bliver elever af forældre med ingen eller kort uddannelse vurderet dårligere af lærerne sammenlignet med børn af højtuddannede forældre.

Kortlægningen dokumenterer endnu en gang, at forældrenes uddannelsesbaggrund er vigtigt i forhold til lærernes vurdering af eleverne og forældrenes vurdering af egen indsats i forhold til børnenes skolegang. Børn af dårligt uddannede forældre bliver vurderet lavere, samtidig med at forældre med ingen eller kort uddannelse har en tendens til at overvurdere egen indsats”,

forklarer Lars Qvortrup, der også er professor på Ålborg Universitet.

Køn og kultur

Kortlægningen viser også, at pigerne klarer sig bedre end drengene, både hvad angår trivsel og faglighed. Desuden klarer etniske danskere sig bedre end danskere af anden etnisk herkomst.

Kortlægningen bekræfter mange af antagelser, som vi havde i forvejen, og kortlægning har også vist klare geografiske forskelle i den danske folkeskole. Dog er det bemærkelsesværdig, at forskellene ikke kan forklares ud fra kommunernes socioøkonomiske indeks. Det tyder på, at en del af forklaringen skal findes i forskelle mellem kommunernes skolekultur,

påpeger Lars Qvortrup.

Fremtidens folkeskole

Med sine mange resultater bliver Program for Læringsledelse et bud på fremtidens folkeskole. Her får alle med tilknytning til skolen adgang til data gennem læringsrapporterne fra de medvirkende skoler og en fælles digital læringsportal. 

Samtidig med at Program for Læringsledelse kortlægger folkeskolens faktiske tilstand, så gennemfører programmet også en omfattende kompetenceudvikling med afsæt i de data, der er indsamlet. På baggrund af en præcis viden om, hvor skoen trykker, kan læringsprogrammet iværksætte målrettede pædagogiske indsatser på tværs af skoler og kommuner ud fra princippet om, at skoler, der lykkes, kan videregive deres metoder og erfaringer til andre skoler”,

fortæller chefkonsulent i COK, Mai-Britt Herløv Petersen, der er med til at varetage kompetenceudviklingen i Program for Læringsledelse.

Klik her for at læse læringsrapporten fra 2015.