COK efterlyser kommuner, der har modet til at gå nye veje på dagplejeområdet
Dagplejerne har stor indflydelse på barnets udvikling i de første år, og vi ved fra dansk og udenlandsk forskning, hvor afgørende disse år er for barnets livsforløb. Det som er særligt for dagplejere i forhold til daginstitutioner er, at de faglige forudsætninger hos dagplejerne er meget forskellige, og at der ikke er nogen specifikke krav om uddannelse eller faglig viden om børns udvikling og trivsel. Derfor er det vigtigt, at hele dagplejeområdet får et fagligt løft – men vi ved, at det ikke er helt enkelt at finde den rigtige model. Men vi har fået en idé.
Vi efterlyser en eller flere kommuner, som har mod på at afprøve og udvikle en specifik systematik til kompetenceudvikling af kommunale dagplejere. Projektet sigter mod et helhedsorienteret kompetenceforløb, hvor kommunale, lokale ressource- og nøglepersoner indgår i udviklingen af det specifikke indhold i kompetenceforløbene.
Vores overordnede succeskriterier er at udvikle:
- En systematisk, realistisk metode til kompetenceudvikling for kommunale dagplejere/dagplejeområdet
- Lokalt forankret kompetenceforløb
- Kompetenceforløb som bidrager til organisatorisk kapacitetsopbygning
Omfanget og realiseringen af projektet vil naturligvis hænge tæt sammen med de veje vi sammen finder for finansiering.
Kan I som kommune se jer selv i et forløb for dagplejen, som har disse succeskriterier, så kontakt os og hør mere.
Se vores korte video om vores idé til et kompetenceforløb for dagplejere her >>