NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Aktivitetsparat - og hvad så?

Betingelser og snitflader til reglerne om fleksjob, ressourceforløb, førtidspension og revalidering

Kontanthjælp er ikke en langtidsydelse. Trods et faldende antal er der fortsat mere end 30.000 langvarige kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget ydelsen i mere end 3 år. Når den almindelige beskæftigelsesindsats ikke er tilstrækkelig til at hjælpe den aktivitetsparate i job eller tættere på arbejdsmarkedet, må andre ordninger derfor overvejes.

På kurset gennemgås reglerne for ressourceforløb, fleksjob, revalidering og førtidspension med særligt fokus på betingelser, dokumentation, arbejdsevnebegrebet og indbyrdes snitflader. Muligheder for tilbud og indsatser under de forskellige ordninger vil blive berørt.

Nyeste praksis fra Ankestyrelsen samt de politiske intentioner bag de seneste lovændringer vil blive inddraget.

Følgende emner vil blive behandlet:

  • Målgrupper for rehabiliteringsindsatsen – særlige markører
  • Arbejdsevne og centrale rehabiliteringbegreber
  • Ressourceforløb – betingelser, ydelser og tilbud
  • Fleksjob – betingelser, ydelser og tilbud
  • Revalidering – betingelser, ydelser og tilbud
  • Fleksjob - betingelser, ydelser og tilbud
  • Førtidspension – herunder betingelser og intentionerne bag lovændringen fra 2018 om ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension
  • Kort om seniorførtidspension og politisk forlig om seniorpension - der tages forbehold for eventuelle nye politiske aftaler om dette emne
Tilrettelæggelse

Oplæg fra underviseren krydret med tjekspørgsmål og gruppedrøftelse af spotopgaver undervejs.

Vi udbyder endvidere kurset som et komprimeret online kursus - Læs mere her

Undervisere/ Oplægsholdere

Underviser er cand.jur. Peter Gasbjerg, der arbejder som selvstændig juridisk konsulent og underviser, blandt andet på socialrådgiveruddannelsen. Peter har en mangeårig erfaring fra det kommunale område, hvor han som juridisk chefkonsulent har haft ansvaret for undervisning, kompleks sagsbehandling og generel juridisk rådgivning på beskæftigelses-, ydelses- og social-området. Før dette har Peter i flere år været beskæftiget inden for a-kasseverdenen som fag-lig/juridisk konsulent.

Målgruppe

Kurset henvender sig til sagsbehandlere i kommunernes job- og socialcentre, der arbejder med aktivitetsparate borgere og rehabiliteringsindsatsen og derigennem har erhvervet et generelt kendskab til lovgivning og praksis på området.

Forløb tilpasset arbejdspladsen
Gem som favorit

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag