Fælles sprog er et godt udgangspunkt for tværfagligt samarbejde
Vil I være bedre til at tale sammen faggrupper, afdelinger eller sektorer imellem? Så kan fælles kompetenceudvikling være stedet at starte. Det fortæller Martin Nielsen, der er chefkonsulent hos COK.
Bruger vi de samme begreber, og mener vi det samme med de begreber, vi bruger? Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde er lige nu en kæmpe udfordring i kommunerne, hvor opgaverne bliver mere komplekse, mens arbejdspresset, kravet om at levere mere for mindre og borgernes forventninger til den kommunale service stiger. Her kan fælles kompetenceudvikling være en af de ting, der giver nye redskaber og et fælles sprog i de daglige opgaver.
– Hos COK møder vi rigtig mange kommunale medarbejdere og ledere på både vores åbne og vores skræddersyede forløb, og noget af det, der ofte bliver fremhævet som en positiv sidegevinst ved forløbene, er netop ting som begrebsafklaring, fælles sprog og indsigt i hinandens arbejdsopgaver og måder at gøre tingene på. Det kan virke banalt, men det er noget af det, fælles kompetenceudvikling gør ved os, siger Martin Nielsen, der er chefkonsulent hos COK. Han fortsætter:
– Efterhånden som opgaverne i kommunerne bliver mere komplekse, og vi alle bliver mere og mere specialiserede, bliver fælles sprog og fælles viden noget af det, der er i rigtig høj kurs. Jeg skal ikke overtage dit job, men jeg skal vide, hvad du laver og forstå det i store træk, fordi det forebygger misforståelser, frustrationer og fnidderfnadder – og fremmer gensidig respekt.
Ifølge Martin Nielsen er et fælles sprog forudsætningen for, at kommunerne overhovedet kan lykkes med det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Udviklingen af et fælles sprog kan f.eks. begynde med en fælles forståelse for, hvem borgeren er, og hvad borgeren har brug for.
– Det kan vi faktisk kun finde ud af, hvis vi sætter os ned og snakker sammen. Netop den slags samtaler er noget, vi som læringscenter kan lægge ind i vores både kortere og længere forløb, men derudover har lederne i den offentlige sektor en stor opgave i at sikre, at medarbejderne får mulighed for at tale med hinanden i en travl hverdag. Samtale fremmer i høj grad forståelsen – også på de offentlige arbejdspladser, siger Martin Nielsen.
Case: Fælles kompetenceudvikling gav fælles sprog til økonomiarbejdet
Begrebsafklaring og et fælles sprog til at tale om økonomiarbejdet var nogle af de helt store gevinster, da områdeleder Carina Holst-Christensen og lønbudgetkonsulent Allan Ploug Jepsen fra Furesø Kommune sammen tog afsted på COKs temadag om effektbaseret økonomistyring.
Områdeleder for Hjemmeplejen & Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune, Carina Holst-Christensen, var den eneste deltager med netop den faglige profil, da hun i september deltog på COKs temadag Effektbaseret økonomistyring. Alligevel kan hun se tilbage på den dag med et stort udbytte:
– Hele den meget stringente økonomiske tankegang var ny for mig, for den er jeg ikke opdraget med som sygeplejerske. Jeg kunne dog sagtens følge med og følte også, at jeg kunne bidrage til dialogen på holdet. Faktisk ville jeg ønske, at der var flere som mig, der tog afsted på den slags kurser, for jeg tror også, at regnedrengene kan have stor glæde af at høre, hvordan tingene foregår i praksis, og hvad det er for nogle ledelsesmæssige udfordringer, vi står med som områdeledere, siger Carina Holst-Christensen.
I Hjemmeplejen & Hjemmesygeplejen har Carina Holst-Christensen og hendes kollega fra den centrale budgetafdeling, Allan Ploug Jepsen, været igennem en tretrinsraket af et udviklingsprojekt, da blev klart for dem, at de ikke var i stand til at forklare sammenhængen mellem ressourceanvendelsen og den løste opgave. Første trin var at kigge på, hvad pengene gik til, derefter tog de fat i effektiviteten, mens sidste trin handler om efficiensen og om, hvorvidt afdelingen leverer det, borgerne har brug for – i den rigtige kvalitet og til den rigtige pris.
– Det var i forbindelse med det arbejde, at det blev relevant for Carina og jeg at deltage på temadagen om effektbaseret økonomistyring. Selvom vi måske ikke kan regne med at få nye tildelingsmodeller på nuværende tidspunkt, så har det meget at sige, hvordan vi sætter pengene i arbejde og udmønter budgettet internt i Hjemmeplejen & Hjemmesygeplejen. Her har temadagen været et rigtig godt inspirationsforum, som samtidig har givet os et fælles sprog og en fælles begrebsforståelse, siger Allan Ploug Jepsen og fortsætter:
– Kurset har resulteret i, at vi har fået noget ekstra tid til rådighed, som vi før brugte på at få forklaret, hvad vi hver især mente. Det betyder, at vi får mere ud af vores fælles arbejdstid, der jo kun fylder en vis del i vores hverdag hver især. Vi har også fået nogle nye redskaber til at anskue en problemstilling fra flere vinkler, og det er noget, vi virkelig har taget til os; at få en sag belyst fra flere sider, før vi tager en beslutning.
Også Carina Holst-Christensen er glad for det fælles sprog, som temadagen har givet. Derudover er hun især inspireret af det nye blik på, hvordan man kan arbejde med datadreven økonomistyring.
– Økonomien på mit område er enormt kompliceret, og i ingen af mine lederuddannelser er jeg blevet klædt på ordentligt til økonomiarbejdet. Tidligere har vi nok haft en tendens til at være forholdsvis reaktive i vores økonomistyring, men i løbet af temadagen blev jeg mest inspireret af, hvordan man kan arbejde med data på både økonomidelen og kvalitetsdelen, så vi i højere grad kan begynde at arbejde med prognoser. Det betyder, at vi får brugt pengene med mere omtanke og forhåbentlig slipper for sparerunder og dårlige beslutninger, siger Carina Holst-Christensen.
Effektbaseret økonomistyring: En temadag for dig, der arbejder med ledelse og styring
Med COKs temadag om effektbaseret økonomistyring får du ny inspiration til, hvordan I øger fokus på omkostningseffektivitet i jeres organisation gennem et fokus på resultater i stedet for rammer og normeringer. På temadagen for ledere og specialister præsenterer underviser Per Nikolaj Bukh nyskabende erfaringer og viden fra virkeligheden.