Udveksling og videregivelse af oplysninger
- Kursus
- Persondata og GDPR
- Kommunaljura
Få styr på, hvornår du må videregive oplysninger til dine kollegaer i kommunen og kommunens institutioner – og bliv skarp på, hvornår må du videregive oplysninger til andre myndigheder og private.
Dit udbytte
Formålet med kurset er at du får indøvet en metode, der sætter dig i stand til at vurdere, hvornår du må udveksle oplysninger med andre i forbindelse med dine arbejdsopgaver. Du lærer at skelne de nemme situationer fra de svære. Når du genkender en "nem situation", skal du ikke længere stoppe op og overveje, om du må udveksle oplysninger. Til gengæld ved du også, hvor alarmklokkerne ringer, og du lærer at vurdere, om og hvordan du kan indsamle eller videregive oplysninger også i de svære situationer.
Med udgangspunkt i eksempler fra blandt andet social-, skole- og beskæftigelsesom-rådet lærer du, hvornår du må videregive oplysninger til dine kolleger i din egen forvaltning, både når vi taler svære sager med mange følsomme oplysninger, og når vi taler om sager, som ikke indeholder følsomme oplysninger.
-
På kurset får du svar på spørgsmål som eksempelvis:
- Hvornår er man inden for henholdsvis uden for enhedsforvaltningen
- Må du som ansat i socialforvaltningen indhente oplysninger fra borgerens sag i Jobcenteret, hvis du på den ene eller den anden måde bliver bekendt med, at borgeren har en sag i Jobcenteret
- Hvordan må I udveksle oplysninger mellem skole og forvaltning
- Hvornår og hvordan må du bruge de oplysninger, du får fra andre
- Hvad stiller du op, hvis du bliver mødt med et nej, når du beder om oplysninger, du mener er nødvendige for sagen
- Hvornår er det nødvendigt at få samtykke til at indhente oplysninger
- Hvornår er tavshedspligten til hinder for at du må videregive oplysninger
Vi afdækker samspillet mellem reglerne om udveksling af oplysninger i forvaltnings-loven, retssikkerhedsloven, databeskyttelsesforordningen og faglovgivningen.
På kurset underviser chefkonsulent Jesper Gradert og chefkonsulent Karin Hoffmann-Hansen, der har solid undervisningserfaring i forvaltningsret og databeskyttelsesret, dels fra kurser i kommunerne og dels som undervisere på Københavns Universitet.
Kurset er for især dig, der i det daglige udveksler oplysninger med andre, og som har behov for at kunne tage stilling til, om indsamling og videregivelse af oplysninger er berettiget. Kurset er dog også relevant for jurister, der har behov for at rådgive kollegaer om emnet.
-
KL-Huset, Weidekampsgade 10, 2300 København S
13. juni 2025 kl. 9.00 - kl. 15.30