Er du den erfarne medarbejder i arbejdet med kommunens indsats mod socialt bedrageri?
- Kursus
- Tværgående lovgivning
Få lejlighed til at sidde sammen med mange andre erfarne kontrolmedarbejdere, så dit netværk bliver større og du samtidig bliver klædt på indenfor meget specifikke emner?
Som erfaren kontrolmedarbejder sidder man nogle gange noget alene med de mere komplekse eller specifikke problemstillinger? Måske ringer du lidt rundt til kollegaer i andre kommuner eller også træffer du en beslutning, og agerer på den baggrund. Men hvad nu hvis du fik lejlighed til at sidde sammen med mange andre erfarne kontrolmedarbejdere, så dit netværk bliver større og du samtidig bliver klædt på indenfor meget specifikke emner?
Indsatsen mod socialt bedrageri virker?
Gennem de seneste år har hovedparten af de danske kommuner oprettet særlige kontrolenheder til at kontrollere, at udbetalingen af sociale ydelser sker på det rette grundlag. Dette kontrolarbejde er præget af stor kompleksitet, og det stiller stadigt større krav til de kommunale kontrolmedarbejderes kompetencer og analytiske evner. Samtidig foregår kontrolarbejdet i et til tider bredt og komplekst samarbejde med både interne og eksterne parter interessentlandskab, og du skal som kontrolmedarbejder samarbejde tæt med mange interne og eksterne interessenter.
Det kan betale sig at gå målrettet efter de sociale bedragere. Hver eneste medarbejder, der arbejder med at afdække socialt bedrageri, sparer kommunerne og staten for 1,6 millioner kroner i gennemsnit om året. Det viser en undersøgelse, som Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har foretaget.
Alene i Vallensbæk Kommune har indsatsen mod socialt bedrageri i 2018 givet 4,6 mio. i besparelse til Vallensbæk Kommune. Det svarer til lønnen til ca. 12 social- og sundhedsassistenter,
Kan du kende dette i dit daglige arbejde
Du sidder til dagligt i en kontrolgruppe, hvor du modtager denne sag:
Jonna er blevet tilkendt fleksjob, og Jonnas mand vil oprette en virksomhed og ansætte Jonna. Virksomheden er en negleklinik, og Jonnas mand arbejder som revisor på fuld tid. Kan Jonna få fleksjob i sin mands virksomhed?
Ulrik er tilkendt tilskud til selvstændige med nedsat arbejdsevne i sin virksomhed AB Bolte og skruer. Ved den årlige opfølgning konstaterer du, at Ulriks overskud er faldet væsentligt. Du indkalder regnskabet, og konstaterer, at en del af virksomheden er overdraget til ægtefælle. Der er kun udlejning af lokaler tilbage i Ulriks virksomhed. Hvad vil du gøre i denne situation?
Bent er sygemeldt på fuld tid i sin egen virksomhed. Du bliver opmærksom på at der fortsat er aktivitet i virksomheden, og umiddelbart kender du ikke til at der er andre ansatte til at varetage opgaverne. Du skal nu til at afklare om Bent fortsat er fuldt uarbejdsdygtig, eller om han arbejder i sin virksomhed uden at have oplyst det til kommunen.
Hvordan vil du gribe sagsbehandlingsprocessen an, og hvad du vil gøre fremadrettet – og ikke mindst; hvilken lovgivning og sagsbehandlingsregler gælder for sagen?
Kom og vær med!
Brug denne dag sammen med kollegaer – også fra andre kommuner – til at styrke jeres viden på området samt få yderligere inspiration og konkrete værktøjer til dagligdagen. Kurset tager udgangspunkt i det praktiske arbejde i kommunerne og dermed også jeres egne udfordringer med konkrete sager.
En del af kurset er case-baseret, og du er derfor også velkommen til inden kursets start at fremsende spørgsmål eller konkrete eksempler, som du er stødt på i dit arbejde med reglerne mv. Underviserne vil ved mange indsendte cases vælge ud.
Dit udbytte efter dagen:
Juridiske personer og fysiske personer – i forhold til udbetaling af sygedagpenge og flekstilskud
- Hvad betyder det for udbetaling af sygedagpenge og flekstilskud?
- Gennemgang af eksempler
Lønmodtager/selvstændig – i forhold til udbetaling af sygedagpenge og flekstilskud
- Hvad betyder det i relation til udbetaling af sygedagpenge og flekstilskud?
Objektive betingelser ved oprettelsen af fleksjob
- Gennemgang af lovgivning omkring lønmodtagere i fleksjobansættelser og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende
- Virksomhed i drift
- Gennemgang af principafgørelse 41-13 og 85-19
- Lønaftaler mellem ægtefæller
- Ansættelse i ægtefælles A/S
- Gennemgang af eksempler og afgørelser
Udbetaling af flekstilskud
- Indberetning til E-indkomst
- Manglende selvangivelse til SKAT
- Modregning af selvstændig bibeskæftigelse i fleksløntilskuddet
Sygedagpenge
- Hvornår er man uarbejdsdygtig
- Kan man være syg uden at være uarbejdsdygtig
- Beskæftigelseskrav
- Hvad betragtes som arbejdstid selvstændige og lønmodtagere
- Hvordan sandsynliggør man at borger arbejder mere end oplyst
Godt for din leder at vide
Som leder får du en kontrolmedarbejder tilbage på arbejdspladsen, som ikke bare får endnu mere styr på de komplekse regler, men samtidig udvider sit netværk. Den erfarne kontrolmedarbejder har oftest meget svært ved at finde relevante kurser og uddannelse, men her er muligheden for at styrke kompetencerne yderligere.
Hvor kan jeg læse mere?
”Vi skal stoppe snyderne uanset, hvor de befinder sig! Selvom store dele af udbetalingen og kontrollen af sociale ydelser er overtaget af Udbetaling Danmark, forsætter vores kontrolgruppe på grundlag af deres mange års erfaring med afsløring af snyd med sociale ydelser i millionklassen til gavn for kommunens borgere”, udtaler borgmester Thomas Lykke Pedersen i Fredensborg Kommune. https://www.denoffentlige.dk/kampen-mod-socialt-snyd-forsaetter
Mod på mere uddannelse i kontrolindsatsen?
HK Kommunal har sammen med Komponent og arbejdsgiverne udviklet modulet "Viden og redskaber i kontrolarbejdet 10 ECTS. Modulet er for dig, som ønsker at få opdateret din viden og erhverve nye redskaber i dit arbejde med kontrolsager. Du kommer i dybden med viden om hvilke systemer, du kan hente oplysninger fra, herunder konkret søgning af oplysninger til at belyse sager. https://www.cok.dk/viden-redskaber-kontrolindsatsen
Tine Borring Frederiksen, Kontrolmedarbejder i Jammerbugt Kommune. Har arbejdet med den kommunale kontrolindsats siden 2014, og har undervist på kommunommodulet Viden og Redskaber i kontrolindsatsen.
Du er erfaren kontrolmedarbejder, som i visse situationer bliver i tvivl om hvorvidt man dog ikke kunne lære mere og noget af hvordan man gør det i andre kommuner.
Kender du én, som er ny i arbejdet med socialt bedrageri? Så send linket her: https://www.cok.dk/kommunernes-indsats-mod-socialt-bedrageri.