NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Styrk din skoleledelse

Skoleledelse – en kompleks og spændende opgave, der kræver de rette kompetencer. 

Komponent samarbejder tæt med kommunerne i forhold til kompetenceforløb for bl.a. skoleledelser. Derfor ved vi, at ledelse i en offentlig og kommunal kontekst, som skoleledelse jo er, kalder på et bredt spektrum af ledelseskompetencer. 

Ledelse på to ben 

Skoleledelse er både en kompleks – OG spændende opgave, som må stå på to ben. Det er nødvendigt at sikre en sikker økonomisk drift og samtidig have fokus på en løbende kvalitetsforbedring og udvikling af skolens kerneopgave: elevernes læring og trivsel. De to ben er hinandens forudsætninger. Heri ligger også at forstå dit ledelsesrum og ansvar gennem politiske styringsværktøjer, visioner og mål. Du er derfor både myndighedsperson, personaleleder og faglig/pædagogisk leder, derfor har Komponent udviklet kursusdage, hvis formål er at give nye og mere garvede ledere i folkeskolen grundlæggende kompetencer og viden om: 

Nogle af kursusdagene er virtuelle, andre er med fysisk fremmøde centralt i landet. Du kan vælge en af dagene eller sammensætte flere dage ud fra de behov, du har. Hvis I er mere end to fra samme kommune, giver vi 10 % rabat. 

Dagene kan naturligvis også rekvireres hjem til jeres kommune. 

  • En dag: 2995,- 
  • To dage: 5000,- 
  • Tre dage: 7000,- 
  • Fire dage: 9000,- 
  • En formiddag om samarbejdet med MED-systemet: 1500,- 

Hvis I som kommune ønsker at styrke jeres fælles skoleledelsesgruppe, så har vi gode erfaringer med at sammensætte et samlet ledelsesforløb, der passer ind til jeres behov og arbejdskultur. Ud fra vores erfaringer er det inden for følgende områder, de fleste skoler ønsker at lægge fokus:  

  • Ledelse i en kommunal og politisk kontekst
  • Jura
  • Samarbejde og økonomi
  • Daglig tilrettelæggelse og skoleårets planlægning
  • Datainformeret skoleledelse
  • Kommunikation

Du kan læse mere om de enkelte områder nedenfor.

Hvilke kompetencer har skoleledere brug for? 

Som leder i folkeskolen skal du først og fremmest kunne forstå, agere og kommunikere kompetent i forhold til dine forskellige samarbejdspartnere og i din ledelse af kerneopgaven – elevernes læring og trivsel. Kommunalbestyrelsen og ministerier er med til at rammesætte dit ledelsesrum og ansvar gennem politiske styringsværktøjer, visioner og mål. Du er derfor både myndighedsperson, personaleleder og faglig/pædagogisk leder, hvor du skal have styr på relevant juridisk viden inden for de lovområder, der findes i forhold til personale, elever og forældre. 

Det er i disse rammer, at du skal oversætte og omsætte nationale og kommunale visioner, mål, love og regler til lokal praksis på din skole sammen med lærere, pædagoger og andre relevante samarbejdspartnere. Det betyder, at proces- og forandringsledelse er vigtige kompetencer for at sikre motivation og engagement særligt hos dine medarbejdere og forældre.

Det kan du bedst, hvis du har et overblik over, skaber mening med og sammenhæng mellem økonomiske prioriteringer, strategier og pædagogiske, didaktiske indsatser på din skole. Det kræver økonomisk sans og god personaleledelse, hvor du involverer dine medarbejdere, bl.a. gennem distribueret ledelse i forhold til skolens udvikling og drift. 

Det kalder på viden om datainformeret ledelse. Du skal vide, hvordan du kan anvende data som ledelsesinformation i forbindelse med udvikling af elevernes læring og trivsel, evaluering og feedback til medarbejdere og forældre. Du skal altså se data som et redskab til organisationsudvikling og som et værktøj til, at du som leder kommer tættere på praksis. 


Det får du ud af forløbet

Over seks dage bliver du en del af et fagligt netværk på tværs af kommuner og får grundlæggende kompetencer og viden, som understøtter dig i at organisere og planlægge skoledagen/-året på egen skole.

Med skoleledelse for nye skoleledere kommer du til at arbejde med en række relevante temaer med fokus på ledelsesdisciplinen i folkeskolen:

Ledelse i en kommunal og politisk kontekst

Vi undersøger hvilke elementer, der ligger i faglig ledelse gennem forskellige teoretiske og empiriske perspektiver. Vi stiller desuden skarpt på det ansvar, der er delegeret til dig som leder, og hvad dine rammebetingelser er for at lede – herunder hvilke politiske styringsværktøjer, visioner og mål der er rammesættende for skolens egen strategi og indsatser. Vi hjælper dig hermed til at skabe et personligt ledelsesrum i en politisk styret organisation og til at varetage de forskellige behov hos mange interessenter. 
 

Jura

Vi taler om de rettigheder og pligter, der følger med ledelsesretten – herunder hvilke regler, der gælder for ansættelse og afskedigelse af medarbejdere. Vi taler om skolelederen som myndighedsperson og stiller skarpt på, hvordan du træffer en juridisk gyldig afgørelse. Endeligt arbejder vi med en række hverdagssituationer med elever og forældre og giver dig svar på centrale spørgsmål som:

  • Kan kommunalbestyrelsen omgøre en beslutning, som skolen har truffet vedrørende en konkret elevsag? 
  • Hvad betyder skolelederens selvstændige kompetence? 
  • Hvornår må man bortvise en elev? 
  • Hvordan skal mobbesager håndteres? 
  • Hvad betyder reglerne om personoplysning i forhold til det daglige arbejde?
     

Samarbejde og økonomi

Vi giver dig viden om det kommunale MED-system – herunder hvad det er for opgaver og områder, du som leder kan involvere dit MED i, hvilke forpligtelser, du har som leder over for MED og hvilke potentialer, der ligger i samarbejdet i forhold til at lykkes med at skabe de bedste betingelser for skolens kerneopgave.

Vi arbejder desuden med den strategiske ressourceledelse og giver dig redskaber og viden til at blive stærkere i at skabe en sammenhæng mellem økonomiske prioriteringer, strategier og pædagogiske, didaktiske indsatser. 
 

Daglig tilrettelæggelse og skoleårets planlægning

Vi giver dig konkrete værktøjer og inspiration til, hvordan du sammen med dit ledelsesteam skaber mening og sammenhæng mellem økonomiske prioriteringer, strategier og pædagogiske, didaktiske indsatser både i forhold til skoleårets planlægning og løbende. 

Vi arbejder med, hvordan du anvender personaleressourcer med størst mulig effekt for elevernes læring og trivsel – herunder kendskab til overenskomst og personalemæssige rammer for ledelsesopgaven samt generelle råd om og kendskab til faldgruber omkring arbejdstid og opgaver. Vi giver dig også en overordnet indføring i skoleledelsens økonomiske ansvarsområde: budget og budgetlægning, økonomiske tildelingsmodeller, institutionsaftaler, økonomiske ledelsestilsyn og regler og jura på betalings- og erstatningsområdet. 

Datainformeret skoleledelse

Vi ser på, hvordan datainformeret ledelse kan understøtte og kvalificere beslutninger og ledelsesindsatser i forhold til skoleårets planlægning og i forhold til skolens udviklingsfokus. Vi arbejder med rammer og vilkår for korrekt behandling af persondata, og vi giver dig mulighed for at arbejde med konkrete eksempler og cases omkring håndtering af data og GDPR.

Kommunikation

Vi arbejder med, hvordan du kommunikerer kompetent inden for de lovbestemte rammer og samarbejder med de mange aktører omkring skolen.


Du vil igennem forløbet møde undervisere, der har en indgående viden om den kommunale kontekst og den ledelsespraksis, vi taler om.

Er du i målgruppen?

Forløbet retter sig mod ledere i folkeskolen og på skoler, som udbyder 10. klasse.


 

Vil du vide mere? Kontakt os i dag

Hvis du vil høre mere om, hvordan et forløb om skoleledelse kan bidrage til at styrke planlægningen og organiseringen på din skole? Eller vide, hvordan vi kan skræddersy et forløb for skoleledere i din kommune? Så kontakt os i dag!