NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Evaluering i praksis

Hvordan dokumenterer man udbytte og effekter af fælles kommunale indsatser og projekter? Ikke mindst på områder, hvor ikke alt kan måles og vejes?

Arbejder du som konsulent på skole- og dagtilbudsområdet? Så får du sikkert ofte spørgsmål som: “Jamen virker det? Har indsatsen skabt en reel værdi? Hvad er effekten i praksis? Og hvad er næste skridt?” 

Oplever du, at det kan være rigtig svært at svare på den type af spørgsmål? Så kan det være en god idé at sætte endnu mere fokus på, hvordan du kan arbejde med en endnu tydeligere evalueringspraksis, der dokumenterer effekten for, om en indsats skal fortsætte og ad hvilket spor. 

Gå til indhold

Hvad får du ud af forløbet?

  • Kendskab til, hvordan du kan skabe et stærkt fælles udgangspunkt både internt i en projektgruppe, i kommunen og over for samarbejdspartnere, når indsatsen eller projektet startes op.  

  • Viden om, hvordan du kan skabe øget bevidsthed om, hvad formålet med evalueringen er og efterfølgende, hvordan der skal evalueres og hvornår. 

  • Inspiration til, hvordan evaluering kan tænkes ind som en integreret del af processen og dermed blive et vigtigt redskab til løbende justering og udvikling af projekter. 

Indhold og opbygning 

  • Centrale begreber inden for evalueringsteori, der kan skærpe din kommunikation og dit fokus, når du evaluerer 
     
  • Metodiske greb målrettet evaluering og effektvurdering af projekter og indsatser 
     
  • Konkret arbejde med at omsætte teori og metode til praksis gennem inddragelse af eget projekt, som I arbejder med og/ eller skal til at igangsætte. Således, at du gennem de to dage får kvalificeret en opgave, du allerede skal løse. 

Evaluering i praksis består af to læringsdage, som tilrettelægges med en kombination af oplæg, drøftelser og arbejde med egne projekter. Forløbet afholdes som åbent forløb, eller I kan hente det hjem til egen kommune som et virtuelt eller fysisk forløb.

Forvaltningens opgave og forskellige positioner

En forvaltning navigerer i flere forskellige spændingsfelter. Vi indleder dagen med at sætte fokus på, hvilken betydning det kan have for evalueringens form, indhold og effekt. 

Vi diskuterer, hvad det har af betydning for jeres egen praksis og position, og I kigger for første gang ind i jeres projekt. 

Skab stærke fællesskaber i evalueringsprocessen

Der sættes fokus på nogle af de centrale begreber inden for evalueringsteori, som kan skærpe din kommunikation med forskellige samarbejdspartnere. Det er afgørende for et konstruktivt samarbejde med skoler og dagtilbud, at du som konsulent kan kommunikere sammenhængen mellem indsatser og evalueringens metode og formål, så det giver mening for dine samarbejdspartnere.  

Vi diskuterer, hvad det har af betydning for jeres egen praksis og position, og hvordan begreberne får betydning for jeres forberedelse af projektet.

Metodiske greb, der styrker formålet

Den løbende justering og udvikling af projekter kan have afgørende betydning for en målrettet evaluering og effektvurdering af projekter og indsatser.

Vi introducerer til metodiske greb, der kan bidrage til, at formålet bliver en integreret del af processen og dermed bliver et vigtigt redskab til kvalificering af indsatserne.

Vi diskuterer, hvad det har af betydning for jeres egen praksis og arbejdsform og samarbejde med de involverede at have tid og fokus på den løbende justering og udvikling af projekter. Hvad betyder det for jeres projekt – hvilke af de gennemgåede metodiske greb vil du have fokus på, når du arbejder med dit projekt?

Fra teori og metode til praksis: Dit eget projekt

I får mulighed for at arbejde med jeres eget projekt gennem de metodiske greb og teoretiske begreber, dagen har omhandlet koblet med en sparring og kvalificering af projektet fra underviser og andre deltagere. 

Rabatordning

Deltager I flere end to konsulenter fra samme kommune, gives der 15% rabat på deltagerprisen.

Evaluering i praksis - kompetenceforløb for Konsulenter på Børne- og Unge området.

Hvordan dokumenterer man udbytte og effekter af fælles kommunale indsatser og projekter? Ikke mindst på områder, hvor ikke alt kan måles og vejes?

Se detaljer
Gem som favorit
E-læring
Afhold forløbet på din arbejdsplads

Vil du vide mere? Kontakt os i dag

Hvis du har spørgsmål til kompetenceforløbet, så kontakt os i dag: