NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Fremtidens økonomistyring med Per Nikolaj Bukh

Fremtidens ændrede befolkningssammensætning skaber udfordringer i forhold til, hvordan vi får kommunaløkonomien til at hænge sammen og samtidig holder fokus på, at økonomistyring i bund og grund handler om at skabe service og velfærd.
Med forandringerne ændres vilkår, fokusområder og tilgange i kommunernes økonomifunktioner, der således skal navigere i det, vi kalder fremtidens økonomistyring. I videoen her på siden får du et bredt indblik i vores uddannelsesforløb Fremtidens Økonomistyring.

Fremtidens økonomistyring vil i højere grad have fokus på effekt - og mindre på tal og budget. Fokus på den positive effekt i form af øget velfærd, som økonomistyringen skaber for dem, det i virkeligheden handler om; os alle sammen. Det er netop i denne udvikling, at Komponents uddannelsesforløb, Fremtidens Økonomistyring, spiller en helt særlig og visionær rolle.

Du kan læse mere om kursusforløbets indhold og se aktuelle datoer her: 

Er du i målgruppen?

Siden første hold af uddannelsesforløbet Fremtidens Økonomistyring løb af stablen i 2010 har mere end 400 deltagere, fordelt på 60 af landets kommuner, gennemført forløbet. Nedenfor giver vi dig et overblik over de mange forskellige baggrunde, deltagerne på forløbet kommer med.  

Uddannelsesforløbet Fremtidens Økonomistyring er målrettet økonomikonsulenter, udviklingskonsulenter, chefer, samt ledende medarbejdere i kommunernes økonomi- og planlægningsafdelinger, som beskæftiger sig med økonomistyring.

Forløbet er også relevant for dig, der er faglig leder eller specialist med fokus på strategi, udvikling, styring, kvalitet og evaluering. Fremtiden er ny for alle, og uddannelsen giver en grundig indføring i, hvordan økonomistyringsmodeller designes, så alle får et fælles grundlag. Uddannelsen giver derfor også skoleledere, uddannelseschefer, dagtilbudsledere, ledere fra ældrecentre mv. det nødvendige grundlag for at kunne forstå, hvordan tildelingsmodeller og effektbaserede styringsmodeller kan udvikles, så de passer til den enkelte kommunes behov og situation.

Det siger tidligere deltagere: 

Fremtidens Økonomistyring giver et bredt udsnit af styringsværktøjer, som jeg kan bruge i hele mit virke som økonomikonsulent i kommunen, men også værktøjer som jeg kan dele med kollegaer og drøfte, hvordan man sikrer det bedste styringsdokument på de forskelige områder. Uddannelsen giver et godt udsnit af forskellige former at styre på og forskellige styringsmodeller.”   "Jeg har fået et godt indblik i forskellige styringsmodeller og forskellige måder at sætte budgetmodeller op på. Redskaber, som kan give en idé til, hvordan man arbejder videre med at udvikle og forbedre økonomistyringen i kommunen.

- Camilla Fjeldsted, økonomi- og udviklingskonsulent, Sorø Kommune

På forløbet Fremtidens Økonomistyring skal du tænke ud af boksen i forhold til, hvad du normalt gør, og det falder måske ikke helt naturligt til at starte med, men de ting du får ud af det, er så meget større, end det du får ud af et normalt en-dags hands on-kursus.”   “Selve forløbet har været en rigtig god oplevelse på alle tænkelige punkter. Det her er anderledes end mange andre gængse kurser.”   “Undervisningsmæssigt har det været noget af en oplevelse at lære Per Nikolaj at kende, som underviser, for han brænder virkelig for det, han arbejder med.”   “Man har en tendens til at falde ind i nogle faste rytmer, og de impulser man får på Fremtidens Økonomistyring er helt, helt anderledes, end det man sidder med til hverdag. 

- Søren Andersen, specialkonsulent, budget og koordinering, Faxe Kommune

Video: Fremtidens økonomistyring er et mindset

Den offentlige økonomistyring handler i fremtiden ikke om én teknik, men om en tankegang. Med begrebet fremtidens økonomistyring er der tale om et mindset.

Og fremtidens økonomistyring som begreb og uddannelse handler således om, at vi i højere grad går ind til og anvender økonomistyringen som et ledelsesredskab, der skal sikre, at vi opnår omkostningseffektive løsninger - i leveringen af service til borgerne.

At skabe service til borgerne er selve formålet med økonomistyringen, mener tilrettelægger og underviser på Fremtidens Økonomistyring, Per Nikolaj Bukh. Han er professor og ph.d. ved Aalborg Universitet, og i videoen fortæller han indgående om formålet med og indholdet på Fremtidens Økonomistyring.

Her fortæller også tre deltagere fra henholdsvis Faxe, Sorø og Aarhus Kommune om deres oplevelse med og udbytte fra forløbet på Fremtidens Økonomistyring.

Internt udviklingsforløb i din kommune

Få hjælp til at udvikle, teste og indføre nye styringsmodeller, der er skræddersyet til din kommunes behov.

Sammen med professor Per Nikolaj Bukh har Komponent afholdt uddannelses- og udviklingsforløb i flere kommuner. Forløbene udvikles helt fleksibelt og skræddersys efter kommunens behov og ønsker. I nogle kommuner har der været tale om kursusforløb, som et centralt led i styrkelsen og udviklingen af økonomistyringen, hvor formålet har været at opkvalificere økonomimedarbejderne inden for implementering af nye økonomistyringsmodeller og -teknikker. I andre kommuner har formålet været at indføre specifikke nye teknikker.

I udviklingsforløbene kombinerer vi oftest kursusaktiviteter med konkrete udviklingsaktiviteter, hvor undervisningen omsættes til konkrete teknikker og elementer i kommunens styring. På sådanne forløb har der været udviklet nye tildelingsmodeller for folkeskoler, socioøkonomiske budgetmodeller for specialundervisning, effektbaserede økonomimodeller, aktivitetsbaserede omkostningsfordelinger, strategikort og mange andre nye tiltag i den enkelte kommune. Uddannelsesdelen kombinerer frit elementer fra Fremtidens Økonomistyring, temadage og valgmoduler og kan gennemføres helt, som I ønsker det. Professor Per Nikolaj Bukh har en omfattende erfaring med udvikling af nye økonomimodeller og vil i udviklingsforløbet fungere som sparringspartner og rådgiver for kommunen.