NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Projektets værktøjskasse

Arbejder du med store eller små projekter eller projektlignende opgaver? Eller skal du snart til det? På kurset får du de konkrete værktøjer, der hjælper dig med at styre dit projekt sikkert i mål.

Indhold

På dette intensive og praksisnære 2-dages kursus bliver du præsenteret for alle de klassiske og gennemprøvede værktøjer, Du vil derfor efter kurset kunne drive dit projekt langt mere sikkert i hus - til glæde for både dig selv og organisationen.

På kurset bliver du præsenteret for alle de klassiske projektledelsesværktøjer:

  • Organisering, roller og ansvar
  • Målhierarki
  • SWOT-analyse
  • Interessentanalyse
  • Risikoanalyse
  • Kommunikationsplan
  • Tids- og aktivitetsplan

Kurset er to intensive dage. Undervisningen består af en vekselvirkning mellem korte oplæg, arbejde med cases og diskussioner i plenum.

Du bestemmer selv, om du vil arbejde med dit eget projekt eller med den case, der bliver udleveret. Det er altså ikke et krav, at du har et konkret projekt, du vil arbejde med. Det eneste krav er, at du har lysten til at blive klogere og bedre til at styre projekter.

Kurset henvender sig til alle, der arbejder i politisk styrede organisationer. Det kan være i det kommunale, det regionale eller det statslige. Det kan også være storre offentlige organisationer som for eksempel politi, uddannnelsesinstution eller sundhedssektoren. Eller måske som fuldmægtig eller i en stabsfunktion.
Kendetegnet vil ofte være, at du oplever særlige udfordringer, fordi du sikker i en politisk styret organisation. Du skal for eksempel også navigere mellem forskellige politiske dagsordener, borgerinddragelse og ændringer i ressourcer eller tid.

Har du fået mod på mere kompetenceudvikling i forhold til projektledelse?
Næste skridt kan være, at du efter dette kursus deltager på Den Offentlige Projektlederuddannelse.
Din projektledelse kan for eksempel også kvalificeres ved hjælp af Grafisk facilitering.

Undervisere/ Oplægsholdere

Konsulent Anna Solvej Bach Sørensen, Komponent.

Målgruppe

Kurset er for dig, der vil have en grundig og relevant præsentation af de vigtigste værktøjer som projektleder.
Du arbejder formentlig ikke fuldtids med projekter, og du kan have så forskellige titler som projektleder, projektansvarlig, projektkoordinator, koordinator, tovholder eller blæksputte.
Din titel er underordnet for os: det vigtigste er, at du skal til eller er i gang med at arbejde med større eller mindre projekter eller projektlignende opgaver. Eller at du bare har lyst til at lære mere om styring og ledelse af projekter.

Forløb tilpasset arbejdspladsen
Gem som favorit

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag