Udviklingsforløb - sådan agerer du i en politisk styret organisation
- Kursus
Hvordan navigerer du bedst mellem politiske krav, kollegernes og din faglighed og borgernes behov på teknik- og miljøområdet? Hvordan giver du politikerne gode beslutningsvilkår og borgerne en god behandling? Og hvordan arbejder du loyalt videre med din opgave efter, den er politisk behandlet? Deltag på kurset og bliv skarpere på din rolle som medarbejder på teknik- og miljøområdet!
Kommunens fysiske udtryk, infrastruktur og bygningers vedligehold er vigtigt for politikerne, og mange beslutninger har betydning for alle kommunens borgere. Fremtidens klima, miljø og biodiversitet afhænger i høj grad af den retning, kommunerne sætter lige nu. Det er et spændende arbejde at være en del af! Men det kan også være svært og frustrerende.
Politikere og politiske beslutninger kan være svære at forstå fra et fagligt funderet synspunkt. Som medarbejder vil du gerne gøre det godt. Du vil gerne dele din viden og udfolde kompleksiteten, så politikerne er klædt på til at træffe gode beslutninger.
Du er uenig i den politisk beslutning og du kan begrunde det fagligt. Men hvad gør du? Svaret er ikke entydigt!
På udviklingsforløbet træner vi din politiske forståelse og arbejder med at forstå mulighederne i rollen som medarbejder i en teknik- og miljøforvaltning. Desuden, hvilke krav, forventninger, muligheder og dilemmaer du navigerer i mellem for at løse din opgave godt.
Det lærer du på kurset
Kurset styrker din forståelse og dine kompetencer som medarbejder på teknik- og miljøområdet. Du lærer at balancere politiske krav, faglig indsigt og borgernes behov. Du får også værktøjer til at navigere i politiske processer - også når du er uenig i beslutningerne.
Kurset gør dig i stand til at handle effektivt og loyalt, forbedre politikernes beslutningsgrundlag og støtte demokratiet gennem din rolle.
På kurset kommer vi omkring:
• Politikernes arbejde. Hvad laver politikerne egentlig på og mellem møderne?
• Politikernes opgaver, arbejdsvilkår og forskellige tilgange til kommunalpolitik
• Embedsværkets forskellige roller, rammer og opgaver
• Kodeks for politisk betjening: de syv embedsdyder
• Samspillet mellem politikere og forvaltning
• Udfordringer og dilemmaer ved at betjene politikere
Kurset består af oplæg fra erfarne ledere fra teknik- og miljøområdet, kommunale eksperter og kommunalpolitikere, der udfolder rammerne for politisk betjening og fortæller om, hvad de forstår ved god politisk betjening. Derudover vil der være faciliterede dialoger, hvor du sammen med ligesindede drøfter rollen som medarbejder, herunder hvordan du agerer i det givne mulighedsrum.
Vi har undervist 200 medarbejdere på teknik- og miljøområdet og tager udgangspunkt i eksempler, cases og de særlige dilemmaer, der er på det område.
Konsulent Theis Rubinke Sørensen, Komponent (link til LI)
Chefkonsulent Louise Angelo, Komponent (link til LI)
Kommunalt ansatte indenfor teknik, miljø og klima, der understøtter politikere i deres arbejde.
-
Trinity Hotel og Konferencecenter, Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia
24. februar kl. 9.30 - 26. februar 2025 kl. 14.30