Kommunale lånegarantier til grønne anlægsinvesteringer og kommunalfuldmagtsreglerne - update
- Tværgående lovgivning
- Økonomi og ejendomme
- Byggeri, ejendomsdrift og bolig
- Jura og myndighedsforvaltning
- Temadag
Du bliver opdateret om den seneste udvikling inden for en højaktuelt emne, der har stor betydning for kommunernes medvirken til finansiering af anlægsinvesteringer som led i den grønne omstilling.
Kommunale lånegarantier har traditionelt rent juridisk været behandlet som en del af de almindelige uskrevne kommunalfuldmagtsregler. Inden for de senere år er reguleringen imidlertid blevet mere kompleks. Det skyldes dels en øget tendens til at lovregulere inden for området, som det f.eks. ken-des fra fjernvarmesektoren, hvor adgangen til kommunal garantistillelse blev lovfæstet i 2015, dels øget opmærksomhed på de EU-retlige statsstøtteregler. De EU-retlige statsstøtteregler omfatter så-ledes også kommunal støtte, der ydes i form af garantier.
Senest har EU-Kommissionen vedtaget en ny gruppefritagelsesforordning, hvor navnlig fjernvarme-sektoren i vidt omfang fritages fra statsstøttereglernes anvendelsesområde. Samtidig har regeringen i det nyligt fremsatte lovforslag om ny organisering af affaldssektoren præciseret varmeforsyningslo-vens regler om opkrævning af garantiprovision. Hertil kommer en mængde ny praksis fra de kom-munale tilsynsmyndigheder, som bl.a. sætter fokus på, hvordan en garantiprovision skal beregnes, og hvordan allerede stillede garantier uden garantiprovision lovliggøres.
På kurset vil du endvidere få en introduktion til mulighederne for lånefinansiering hos Kommune¬¬-Kredit, og til hvordan behandlingen af en lånesag sker i praksis. Endelig vil du på kurset blive opda-teret om seneste nyt inden for de almindelige kommunalfuldmagtsregler, herunder om rammerne for kommuners deltagelse i andre aktiviteter med tilknytning til den grønne omstilling som f.eks. etable-ring af ladestandere og fremme af lokale energisamarbejder.
Kurset henvender sig til medarbejdere hos kommuner og forsyningsvirksomheder med ansvar for økonomi og finansiering af grønne projekter.
Indehaver, advokat, ph.d Pernille Aagaard Truelsen og Partner, advokat Asger Janfelt, Advokatfirmaet Energi & Miljø.
Kurset henvender sig til medarbejdere hos kommuner og forsyningsvirksomheder med ansvar for økonomi og finansiering af grønne projekter.