Ny skolelederuddannelse skal være praksisnær og med mulighed for specialisering
Der er blandt anbefalingerne i en rapport om fremtidige kompetencebehov og uddannelsestilbud til skoleledere, som KL, Finansministeriet, Uddannelses- og forskningsministeriet, Undervisningsministeriet, Børne- og kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og BUPL’s lederforening i dag har offentliggjort.
Arbejdsgruppen bag rapporten og anbefalingerne blev nedsat som en del af Regeringen og KL’s økonomiaftale for 2017. Siden september 2016 har arbejdsgruppen, der består af repræsentanter fra KL, ministerier og chefforeninger, afdækket det aktuelle uddannelsesmarked og -behov og udarbejdet anbefalinger til en ny national skolelederuddannelse.
Specialisering i skoleledelse med nye praksisnære moduler
Helt overordnet anbefaler arbejdsgruppen, at en diplomuddannelse for skoleledere fremover bør styrke ledernes kompetencer i forhold til fem overordnede temaer:
- Organisation, forandring og personlige ledelseskompetencer
- Faglig ledelse
- Overblik og viden om metoder til elevers læring og trivsel
- Anvendelse af ledelsesrummet
- Ledelsesmæssige forvaltningskompetencer.
Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at modulerne bliver større, så der bliver bedre mulighed for at kombinere teori med afprøvning i egen organisation og efterfølgende evaluering og feedback.
Endelig anbefaler arbejdsgruppen, at det skal være muligt at specialisere sig i skoleledelse gennem valg af særligt udviklede valgmoduler, der taler ind i skoleledelsens behov og udfordringer. For ledere, der har gennemført en generel lederuddannelse på diplomniveau, skal det være muligt at opnå yderligere specialisering med en ‘diplomplus’
Udvalgets arbejde baserer sig på en lang række nationale og internationale undersøgelser om skoleledelse og kompetenceudvikling, herunder analyser fra SFI, EVA og COK.
Faglig ledelse er centralt i folkeskolen
COKs chefkonsulent Mai-Britt Herløv-Petersen har en nærlæsning af rapporten til gode, men ifølge hende indeholder rapporten umiddelbart flere spændende perspektiver:
Ifølge Mai-Britt Herløv Petersen er det først og fremmest positivt, at faglig ledelse får en central placering i en ny skolelederuddannelse. Det stemmer overens med reformens mål, at skolerne skal udvikle en stærk faglig kultur, og den udvikling skal skoleledelsen styrkes i at stå i spidsen for.
“Det glæder os også at se, at ledelsesmæssige forvaltningskompetencer skilles ud som et særskilt kompetenceområde. Ledelse af forvaltning, økonomi og administration og ledelse i en politisk styret organisation er nemlig blandt de ledelsesområder, hvor skolelederne ifølge vores undersøgelse selv føler sig mest udfordrede”, siger Mai-Britt Herløv Petersen og fortsætter om uddannelsens praksisnære perspektiv:
“For at uddannelse skal have effekt, skal den foregå tæt på praksis. Den Offentlige Lederuddannelse er en praksisnær uddannelse, men forslaget om at lave større moduler giver mulighed for at styrke fokus på læring i egen organisation som supplement til den teori, der er en del af diplomuddannelsen. Samtidig ser vi frem til, at der skabes rum for at afprøve nye eksamensformer tættere på skolelederens praksis."
Hør om anbefalingerne i Odense den 12. juni
Sammen med KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen, KORA og EVA inviterer COK til konference, hvor du kan høre om arbejdsgruppens konklusioner og anbefalinger til en ny skolelederuddannelse. Konferencen er for alle, der arbejder med skoleledelse på skoler og i forvaltninger.
Konferencen afholdes i Odense den 12. juni og koster 1.795 kr. ekskl. moms.