Personalejura og HR
- Uddannelse
- Valgfrie moduler: HR, ledelse og innovation
- Valgfrie moduler: Sundhed i regionen
Med dette modul bliver du i stand til at udføre opgaver inden for HR og personale i forbindelse med f.eks. forhandling, vejledning og rådgivning.
Få et indgående kendskab til bestemmelserne inden for løn- og personaleområdet og bliv i stand til at udføre opgaver inden for kommuners/regioners HR område.
Bliv i stand til at fungere som konsulent ved fx forhandlings-, vejlednings- og rådgivningsopgaver i forbindelse med løn- og personaleadministration.
Få forståelse for en personalepolitiks betydning i forhold til rekruttering, personaleudvikling og personaleafvikling.
Lær at analysere konkrete personalejuridiske problemstillinger og at vurdere, hvilke løsninger der vil være relevante i den konkrete sag.
Få indsigt i de relevante lovområder. Lær at finde korrekte love, regler og aftaler og bruge disse i praksis.
Modulets hovedtemaer
Arbejdsmarkedet
Personalepolitik og personaleplanlægning
MED og arbejdsmiljø
Retsgrundlaget og ansættelsesformer
Lønforhold
Kompetenceudvikling
Ferie
Sygdom og fravær af familiemæssige årsager
Det sociale kapitel
Seniorpolitik og pensionsformer
Tjenstlige sanktioner og uansøgt afsked
Læringsmål og udbytte
De studerende skal
- opnå et indgående kendskab til de bestemmelser, der anvendes inden for personaleområdet, og baggrunden for bestemmelserne, samt opnå forståelse for, hvordan de kan arbejde systematisk med disse bestemmelser i den daglige løn- og personaleadministration
- forstå betydningen af, at en organisation har en personalepolitik, og forstå, hvilken sammenhæng personalepolitik har med personaleplanlægning
- forstå, hvordan medarbejderne inddrages i arbejdet med medindflydelse og medbestemmelse.
De studerende skal
- kunne finde relevante love og arbejde metodisk og systematisk med dem således, at de kan anvende dem på konkrete problemstillinger
- kunne rådgive og udføre opgaver inden for HR området
De studerende skal
- kunne anvende den opnåede teoretiske viden på HR området til i praksis at udføre konkrete personaleadministrative opgaver
- analysere konkrete problemstillinger og udføre opgaver, hvor de skal fungere som konsulent inden for HR området.
10 undervisningsgange, der som hovedregel ligger en gang om ugen i tidsrummet 08.30 - 14.45
Modulet er på akademiniveau og kan indgå som en del af Kommunomuddannelsen
Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en case og med forberedelsestid.
Medarbejdere med løn- og personaleopgaver
Løn- og personalekonsulenter.
-
Odense
Undervisning
August til november 2025
Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en case og med forberedelsestid
November til december 2025