Da plejer måtte vige for polyrytmik: Improvisation med et afsæt

Hvad gør det ved os, når vi skal gøre noget andet, end vi plejer?    Når vi rører ved menneskers arbejdsliv, så rører vi også ved vores arbejdsidentitet – det udfordrer vores kompetencer og sikre ståsted. Hvordan kan vi bruge musikken til at gå på opdagelse i egne kompetencer og egen parathed til at arbejde med denne nye identitet?    Det spørgsmål stiller Bent Suhr, chefkonsulent i COK, indledningsvist workshoppens deltagere. Sammen med Sofie Loklindt, konsulent i COK og Flemming Toft, jazzmusiker og konsulent i Emerging vil han med hjælp fra de to jazzmusikere Thomas Hass og Joel Illerhag bruge musikken til at sætte fokus på, hvad der sker, når man bliver udfordret på sit sikre ståsted – sit ’plejer’.  

Du kan ikke improvisere uden et afsæt

De to jazzmusikere Thomas Hass og Joel Illerhag begynder at spille, og alle i rummet genkender hurtigt melodien ’Se den lille kattekilling’. Men så ændrer melodien sig pludselig. Hvad gør det ved publikum?   ”Jeg oplevede, at noget var koordineret og noget var improviseret”, fortæller en deltager. En anden siger: ”I det ikke-planlagte var der et rolle-skifte.” En tredje fortæller: ”Man blev udfordret, da sangen pludselig ændrede sig. Det var ikke det, man forventede.” En fjerde supplerer: ”Ja, jeg slappede af i den første del, men pludselig ændrede det sig.”    ”Musikken er et rum for improvisation. Man kan ikke improvisere over ingenting, man er nødt til at improvisere over noget”, fortæller Thomas Hass og fortsætter:     ”Vores afsæt er genkendeligheden og et fælles ståsted med tydelig rollefordeling. Vi har øvet os i at gøre noget, der ikke er planlagt – som vi ikke ved, hvor fører hen. Men vores afsæt er det fælles afsæt.   

Kvartet-oplevelsen

Thomas Hass indvier publikum i en konkret oplevelse, han havde med sin tidligere kvartet, der meget godt beskriver det her med at blive udfordret på sin arbejdsidentitet, og hvordan improvisation kan udfordre helheden, hvis ikke der et fælles afsæt.    ”Vi havde en situation, hvor pianisten havde lidt en besættelse af polyrytmer. Trommeslageren syntes det var sjovt, så de to havde deres egen fest. Bassisten forsøgte at følge med, men jeg blev forstyrret og kunne ikke helt følge med. Og jeg blev i den grad udfordret. For skulle jeg afmontere deres ild?”, fortæller han og fortsætter:   ”Jeg havde en idé om, hvordan det skal være, for jeg havde komponeret det. Men pludselig røg jeg ud af min comfortzone. De pillede i virkeligheden ved min arbejdsidentitet, og jeg blev udfordret på ’plejer’, fordi de brød vores kodeks. Og hvad er der så galt i det? De improviserede jo bare lidt. Og det er vel fint? Men der erfarede jeg på egen krop, at der er situationer, hvor helheden kan briste, hvis afsættet mangler”, fortæller Thomas Hass.   

At lytte er afgørende

Hvordan bliver man så ved med at tænke nyt uden at køre ud af en tangent, der ødelægger helheden?    Ifølge Thomas Hass er øret vejen til fornyelse.    ”Hvis du lytter til, hvad de andre siger og stiller dig til rådighed, så får du selv idéer og bidrager til udvikling. Jeg tror, at det, der gik galt i kvartet-eksemplet var, at vi ikke lyttede til hinanden og ikke var tydelige i forhold til vores roller.”   Tillid er en anden afgørende parameter, hvis vi skal rykke os fra ’plejer’ og turde bevæge os ud på dybt vand – eller for at blive i musikkens verden – at improvisere, så det bidrager til fornyelse.   Hvis vi afslutningsvist skal besvare spørgsmålet: ”Hvad gør det ved os, hvis vi skal gøre noget andet, end vi plejer?” Ja, så svarer flere deltagere prompte: Forandringer at blive udfordret på egne kompetencer er ikke nødvendigvis slemt, så længe vi har et fælles afsæt.