NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Politikerforløb på teknik- klima- og miljøområdet

Er du lokalpolitiker med fokus på teknik-, klima- og miljø, får du nu mulighed for at få perspektiv på de roller, kommunen spiller i at udvikle lokalområder, natur, klima mv

Mange hensyn skal tages, når teknik, miljø og klima tilsammen sætter de fysiske rammer. Myndighedsopgaver skal gå hånd i hånd med udvikling, så vi udfordrer mulighederne for at præge udvik-lingen.

Deltagerne er allerede inden deltagelsen blevet oplyst om lokale forhold på området i egen kom-mune og har behandlet en række konkrete problematikker i forbindelse med deres udvalgsintroduktion. Forløbet har derfor til formål at bygge ovenpå den lokale introduktion

Dit udbytte af forløbet skal være, at du bliver styrket i din rolle som kommunalpolitiker på teknik-, miljø- og klimaområdet, fordi du får øget indsigt i, hvilket mulighedsrum du har. Forløbet har til formål at bygge ovenpå den lokale introduktion og daglige arbejde i egen kommune. Trods den tætte regulering og det meget komplicerede lovstof, er der mulighed for at skabe forandring, sætte retning og udvikle lokalområder. Du får blik for, hvordan udviklingen kan ske i samspil med den samlede kommunalbestyrelse, forsyningsvirksomheder, borgere og virksomheder. Og du får viden om, hvordan kommunernes rolle og områderne har udviklet sig, og hvilke tendenser, vi ser ind.
Endelig får du mulighed for aktivt at drøfte udfordringer, roller og dilemmaer på tværs af kommuner og skabe nye relationer.

Indhold

Klimadagsordenen er den helt store driver for den fysiske omstilling og udvikling af samfundet i disse år. Det er i denne valgperiode, at de rette løsninger og beslutninger skal træffes for at nå 70 % målsætningen i 2030. Det betyder, du som lokalpolitiker både skal navigere i konstant ny og kompliceret lovgivning og i nye forventninger fra borgere og lokale virksomheder.
Kommunen har flere forskellige roller i den grønne omstilling og på teknik- og miljøområdet ge-nerelt. Det kan være myndighed, bygherre, planlægger og facilitator mv. Som lokalpolitiker har du derfor også mulighed for at sætte retning for udviklingen af kommunen. Du kan påvirke, hvilke klimahandlinger der skal fylde i din kommune. Om der skal stilles vindmøller op, om kommunens indkøb skal være mere bæredygtige, om der kan ske en grøn omstilling af fjernvarmen, skabes me-re natur og skov, indføres elbusser mv.

Formålet er, at I som deltagere får et rum til at drøfte jeres roller på tværs af kommuner og får perspektiv på de udfordringer og mulighedsrum, I har som kommunalpolitikere.

Undervisere/ Oplægsholdere

Forløbet faciliteres af Center for Klima og Erhverv i KL.

Målgruppe

Kommunalpolitikere som er udvalgsmedlem på teknik-, klima- og miljøområdet

Forløb tilpasset arbejdspladsen
Gem som favorit

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag