NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Praksiskursus om systematik i sagsbehandlingen

Myndighedssagsarbejdet på børn- og ungeområdet er komplekst. Der kan være mange aktører i barnets liv, og mange informationer, der skal afvejes, hvorfor det er afgørende, at der i sagsforløbet arbejdes systematisk med en tydelig rød tråd fra underretning og til den løbende opfølgning på foranstaltninger/indsatser.

Kurset kombinerer nyeste viden om systematisk sagsbehandling med konkrete øvelser og eksempler fra praksis.
I kurset indgår obligatoriske- og valgfri moduler, der tilpasses jeres konkrete kommune/afdeling.
Et praksiskursus består af moduler rettet mod ledelsen (samlet en dag) og fire kursusdage.

På kurset sætter vi fokus på:
• Systematik i sagsbehandlingen
• Underretninger
• Børnefaglige undersøgelser
Der kan også være fokus på:
• Inddragelse som mindset i systematisk sagsarbejde
• Tidslinjer i sagsbehandlingen
• Valg af indsatser
• Handleplaner
• Løsningsfokuseret tilgang

Deltagers udbytte?
?Dit udbytte
Ved kursets afslutning har I viden om relevante metoder som understøtter systematisk sagsbehandlingsarbejde, inddragelse og kvalitetsparametre i sagsbehandlingen samt kompetencer til at anvende dem i den konkrete kontekst.

Derudover vil I opnå færdigheder til at arbejde systematisk med inddragelse, anvende digitale løsninger og være metodisk velfunderet i forhold til det socialfaglige skøn også i mere komplekse sager.

Før, under og efter kursusdagene vil der være fokus på at integrere viden til egen praksis i overensstemmelse med kommunens/afdelingens strategi.

Formøder mellem kursusleverandør og ledelsen i kommunen.
Inden afholdelse af et praksiskursus skal der afholdes et formøde mellem Seminarer.dk og ledelsen hos jer. Mødet er en forventningsafstemning om praktiske forhold som datoer og deltagere samt den indholdsmæssige målretning af kurset

Et kursus fra Social- og Boligstyrelsen
Kurset afholdes af Seminarer.dk og Professionshøjskolen Absalon for Social- og Boligstyrelsen. Kurset indgår i Social- og Boligstyrelsens Børnekatalog – et kursustilbud målrettet kommunale sagsbehandlere og deres samarbejdspartnere på det udsatte børne- og ungeområde. Børnekataloget administreres af Komponent – kommunernes udviklingscenter.
?
? ?
Undervisere
Undervisningen forestås af Professionshøjskolen Absalon og underviserne udvælges med afsæt i de konkrete læringsmål for kurset.
Blandt underviserne er
• Andrey Lukyanov-Renteria (Socialrådgiver, Jurist, Ph.d., Politisk sociologi)
• Camilla Boelskifte (Socialrådgiver, Kandidat i Socialt arbejde)
• Dorte Dangaard (Socialrådgiver, Master i udsatte børn og unge, faglig ledelse)
• Karin Brantbjerg Madsen (Socialrådgiver, Kandidat i socialt arbejde)
• Louise Harkes (Socialrådgiver, Kandidat i socialt arbejde og Ph.d. i sociolog og socialt arbejde)
• Samar Safar (Socialrådgiver og Kandidat i socialvidenskab og psykologi)

?

Målgruppe

Myndighedsrådgivere og ledere på området for udsatte børn og unge.

Forløb tilpasset arbejdspladsen
Gem som favorit

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag