NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Projektledelse (5 ECTS)

Modulet udvikler dine kompetencer som leder til kunne analysere, planlægge og styre projekter, samt at forstå og anvende projektarbejdsformen som en dynamisk og integreret del af din ledelsespraksis.

Du opnår indsigt og forståelse omkring vilkårene for ledelse af projekter i offentlige organisationer, såvel som du opnår kendskab til forskellige teorier og metoder for projektledelse og hvordan de kan få betydning i din praksis og hvorledes at projekter kan bruges som redskab til at skabe udvikling og læring i din egen organisation.

Du bliver klædt på til, fra start til slut, at styre projekter effektivt og sikkert i offentlige organisationer og tilegner dig anerkendte værktøjer og metoder hertil.

Indhold

I modulet arbejdes der med følgende temaer:

1. Rammer og vilkår, organisation og projekt(-ledelse). Fokus er her den kontekstuelle forståelse for at udøve projektledelse i offentlige organisationer samt opbygning af en effektiv projektorganisation med fokus på tydelig rolle- og ansvarsfordeling.

2. Projektets forberedelse og værktøjskassen. Her fokuseres der på projektarbejdsformen set i et værktøjsperspektiv.

3. Styring og koordinering af flere projekter og udviklingsaktiviteter. Her fokuseres der på lederens rolle som projektejer og styregruppemedlem. Hvilke krav stilles der til den særlige rolle og hvordan balanceres kravet mellem sikker drift og udvikling.

4. Projektets gennemførelse, afslutning og forankring (læringsperspektiv). Her er fokus, hvordan projektet ledes, gennemføres, evalueres og forankres (implementeres) i organisationen.

Tilrettelæggelse

Forløbet består af 4 undervisningsgange, vejledning, opgaveskrivning og mundtlig eksamen. Den skriftlige opgave har omfang af max. 5 sider per person.

Pensum

Pensum udgøres af grundbøger (helt eller delvist) samt artikler, og udgør ca. 500 sider. Grundbøger udleveres og de elektroniske artikler lægges på mitCOK.
Litteratur til hver undervisningsgang vil fremgå af lektionsplanen, som fremsendes ved endelig tilmelding til modulet.

Særlige forhold

For at blive optaget skal du minimum have en kort videregående uddannelse samt to års erhvervserfaring. Husk at uploade dokumentation for, at du kan optages.

Eksamensform

Mundtlig

ECTS
5.00
Målgruppe

Modulet henvender sig til offentlige ledere.

Forløb tilpasset arbejdspladsen
Gem som favorit

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag