Resultatbaseret styring mellem drøm og virkelighed

Resultatbaseret styring har mange betydninger og vækker mange følelser blandt de af os, der beskæftiger os med økonomi og økonomistyring. 

Ifølge Mads Leth Jakobsen, forsknings- og analysechef i VIVE Styring og ledelse, handler resultatbaseret styring i grove træk om: 

• At sætte mål
• At give en vis frihed til at nå målene 
• At følge op på, om vi når målene
• At træffe bedre beslutninger i lyset af denne viden.

Drømmen om at styre efter resultater er ikke i sig selv ny. I virkeligheden har drømmen om resultatbaseret styring udfoldet sig i kommunerne gennem flere år, og vi har gjort os nogle værdifulde erfaringer. 

Den grundlæggende principper i resultatbaseret styring har også gjort sit indtog på den storpolitiske scene, hvor nærhedsreformen bl.a. bygger på principper om mål, frihed og ansvar.

Ved sin åbningstale i Folketinget den 6. oktober 2020 præsenterede statsminister Mette Frederiksen for første gang planen om at give syv kommuner fuldstændig frihed på et af tre velfærdsområder: ”De enkelte institutioner får friheden: Ledere, medarbejdere, borgere. Til gengæld forpligter de sig på at levere bedre resultater. For med friheden, ja – der følger ansvaret”, sagde hun. 

Betyder det, at drømmen er blevet til virkelighed? Ifølge Mads Leth Jakobsen er svaret både ja og nej. 

Vi tror det kan virke under de rette forhold

Forskningen viser en svag positiv gennemsnitlig effekt ¬– i øvrigt i tråd med resultaterne af VIVEs review af lokalt selvstyre, som viser, at lokal autonomi og få klare mål kan have har positiv betydning for den kommunale service. 

Men ingen kommuner er gennemsnitlige, så derfor er der også stor forskel i, hvad studierne finder. Så på den ene side er der ikke evidens for, at resultatbaseret styring har stor positiv effekt. På den anden side er der heller ikke evidens for, at det ikke virker. 

Vi står altså ved et vadested, hvor vi tror på, at det kan virke. Hvis de rette forhold vel at mærke er til stede. Og forskningen peger på, at de rette forhold bl.a. handler om, at man har målklarhed og kapacitet til at løfte opgaven, at man kan måle på målene og ikke mindst at de, der måler, har et godt samspil med fagområderne og de medarbejdere, der løser opgaverne. Med andre ord: 

Resultatbaseret økonomistyring kan ikke stå alene. Men det er et centralt redskab i den økonomiske værktøjskasse, man kan tage i brug, når det giver mening. 

Dog skal man ifølge Mads Leth Jakobsen have for øje, at resultatbaseret styring også kan have uønskede effekter. Hvis man sætter fokus på en ting, fjerner man det fra noget andet, og det kan skabe målforskydning. Derudover kan målinger lede til uønsket strategisk adfærd, der forvrider data og giver uheldige resultater. 

Fem råd, der bringer virkeligheden tættere på drømmen

Så drømmen er ikke helt blevet til virkelighed. Endnu. Men vi er i fuld gang, og vi er blevet bedre til at anvende resultatbaseret styring som et værktøj og vurdere, om det kan skabe resultater i den konkrete situation, forklarer Mads Leth Jakobsen, der afslutningsvis giver fem gode råd til de kommunale økonomi- og ledelsesfunktioner, der ønsker at bringe virkeligheden lidt tættere på drømmen. 

#1 Hvis målet er svært at måle, skal incitamenterne være svage

Der skal væres sammenhæng mellem incitamentsstrukturer og indsatsens målbarhed. Ellers risikerer man målforskydning eller adfærd, som ikke er forenelig med den overordnede vision. 

#2 Tænk i supplerende styring og ledelse

Resultatbaseret styring fungerer ikke i sig selv. Der er behov for supplerende styring og ledelse, som bl.a. hjælper til at sikre kobling mellem resultatstyringssystemet og de faglige normer og værdier, det skal fungere under. 

#3 Mål ikke, hvis du ikke ved hvorfor 

Selvom målene giver sig selv, skal man ikke måle på dem uden et formål. Hvis man vil blive klogere, er man nødt til at præsentere data på en måde, så det kan forstås korrekt. 

#4 Skab faglig klangbund for målingerne

Resultatmålene skal fungere i hele styringskæden, og derfor skal fageksperterne være med til at vurdere, hvad der måles på – også selvom det på grund af forskellige faglige optikker kan være konfliktpræget. 

#5 Snak om værdi uafhængigt af målbarhed 

Selvom resultatbaseret styring i høj grad handler om at skabe målbare resultater, må al snak om værdi ikke blive knyttet op på spørgsmålet om, hvorvidt en indsats kan måles. Selvom det er svært at måle, kan den godt have værdi alligevel.

Mads Leth Jakobsen er forsknings- og analysechef i VIVE Styring og ledelse og forfatter til flere publikationer om styring, ledelse og afbureaukratisering, senest kronikken Hvad virker i en nærhedsreform? Fire redskaber til at øge lokalt selvstyre. På Økonomidirektørforeningens årsmøde 2020, som blev afholdt i samarbejde med COK, holdt Mads Leth Jakobsen oplæg om resultatstyringens muligheder og udfordringer i den kommunale verden. Denne artikel er et uddrag af oplægget.