NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Sådan sikrer du den gode sagsbehandling og den korrekte afgørelse på beskæftigelses- og socialområdet

Kom på kursus og skærp dine kompetencer til god sagsbehandling og udgangspunkt for at kunne lave korrekte afgørelser.

På social- og beskæftigelsesområdet er de generelle forvaltningsretlige regler og principper samt de særlige regler i retssikkerhedsloven helt afgørende for borgernes retssikkerhed. Det samme gælder myndighedernes evne til at formidle afgørelser på en korrekt og samtidig forståelig måde.

Hensynet til borgerens situation og forudsætninger skal inddrages i sagsbehandlingen. Jo mere udsat en borger er, jo større krav til myndighedernes/kommunernes opmærksomhed på disse forhold.

Kursets formål er for det første at gennemgå de grundlæggende socialforvaltningsretlige regler, principper og garantiforskrifter, sådan som de fremgår af lovgivningen og af uskreven ret. For det andet kommer vi ind på de processuelle krav til den skriftlige afgørelse, som gælder, uanset om der er tale om en tung og kompleks tilbagebetalingssag eller om en afgørelse karakteriseret af enkle faktiske omstændigheder.

Nyeste praksis fra Ankestyrelsen og ombudsmanden vil blive inddraget.

Følgende emner vil blive behandlet:

  • Overblikket – grundlæggende socialforvaltningsretlige regler og principper
  • Sagsbehandleren
  • Tavshedspligt
  • Habilitet
  • Uskrevne adfærdsnormer
  • Underretningspligt i særlige tilfælde
  • Sagsbehandlingen
  • Principperne om legalitet, lighed, saglighed og proportionalitet
  • Notatpligt og journalisering
  • Undersøgelsesprincippet
  • Myndighedens vejlednings- og oplysningspligt
  • God forvaltningsskik
  • Borgerens rettigheder
  • Inddragelse
  • Vejledning og realudligning
  • Aktindsigt
  • Forbud mod selvinkriminering
  • Afgørelsen
  • Partshøring
  • Skriftlighed
  • Begrundelse, regelhenvisning og klagevejledning

Afgrænsning til andre kurser
Reglerne om behandling af personoplysninger (GDPR) vil blive berørt i nødvendigt omfang. Ønsker du en mere dybtgående indsigt i GDPR-reglerne, tilbyder Komponent flere forskellige kurser, som du kan læse mere om her

Tilrettelæggelse

Der veksles mellem oplæg fra underviseren krydret med cases, spotopgaver og spørgsmål fra deltagerne undervejs.

Kurset afvikles over en dag svarende til 7 timer inkl. frokost og pauser undervejs.

Undervisere/ Oplægsholdere

Underviser er cand.jur. Peter Gasbjerg, der arbejder som selvstændig juridisk konsulent og underviser, blandt andet på socialrådgiveruddannelsen. Peter har en mangeårig erfaring fra det kommunale område, hvor han som juridisk chefkonsulent har haft ansvaret for undervisning, kompleks sagsbehandling og generel juridisk rådgivning på ydelses-, beskæftigelses- og socialområdet. Før dette har Peter i flere år været beskæftiget inden for a-kasseverdenen som faglig/juridisk konsulent.

Målgruppe

Kurset henvender sig til sagsbehandlere i kommunernes social- og jobcentre, der arbejder med social- og beskæftigelsesområdet og derigennem har erhvervet et generelt kendskab til lovgivning og praksis på området. Kurset henvender sig også til medarbejdere, der i kommunernes ydelsescentre varetager hele eller dele af ydelsesområdet.

Forløb tilpasset arbejdspladsen
Gem som favorit

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag