Skru op for dialogen på arbejdspladsen

Måske har du fået ekstra travlt med koordinering og nye opgaver, måske er du frustreret over ikke at nå dine mål for 2020, eller måske føler du dig simpelthen ensom på hjemmekontoret? For mange danskere er coronakrisen blevet lig med utryghed og følelser som bekymring, ensomhed og manglende kontrol – også når det handler om arbejdet. 

– For langt de fleste danskere er arbejdslivet forandret som følge af corona. Nogle har fået mere travlt, andre oplever, at perioden har givet et pusterum, men det er min oplevelse, at rigtig mange føler sig ekstra utrygge og stressede i forhold til jobbet lige nu, siger Pernille Steen Pedersen, der er stressforsker hos CBS. Hun fortsætter:

– Coronakrisen har for alvor vist os, hvor vigtigt det er at have kollegaer og ledere, der bakker op og bekræfter os i, at vi gør vores arbejdet godt nok. Netop det, at vi føler os forbundet til arbejdspladsen, at vi er i stand til at løfte vores opgaver og har god adgang til støtte og sparring fra kollegaer og ledelse, er tre centrale elementer, når det handler om at undgå stress på arbejdspladsen.

Ensomheden og angst for ikke at slå til får stressen til at trives

Da Pernille Steen Pedersen i 2011 begyndte at forske i stress, stod hun med en forundring over, hvordan nogle mennesker blev hårdt ramt af stress, mens andre gik fri, selv om de oplevede de samme ydre krav. En af de ting, hun fandt frem til, var, at følelsen af usikkerhed og af ikke at slå til var fremtrædende hos dem, der blev stressede, og at de umiddelbart før deres sygemelding har gennemlevet en proces, hvor de ikke har følt sig forbundet til hverken deres kollegaer, leder eller arbejdspladsen.

– Stress bliver ofte sat i forbindelse med udefrakommende faktorer som et for stort arbejdspres, uhensigtsmæssige strukturer eller dårlig ledelse, og det er naturligvis meget vigtige fokusområder. Min forskning har imidlertid vist, at noget af det, der truer vores velbefindende på arbejdspladsen allermest, er frygten for ikke at gøre det godt nok og for ikke at høre til i et fællesskab. Den type af frygt har jeg samlet i begrebet skam, som er et overset aspekt ved stress, men som er altødelæggende for relationerne på en arbejdsplads, siger Pernille Steen Pedersen, der peger på dialogen som det værktøj, der skal hjælpe os med at komme stressen til livs.

– I mit arbejde har jeg udviklet og afprøvet nogle forskningsbaserede forebyggelsesværktøjer, der med udgangspunkt i dialogen kan hjælpe os til at lære hinanden at kende på arbejdspladsen og dermed styrke samhørigheden. Derfor lægger jeg også meget vægt på begrebet arbejdsfællesskaber, der handler om en anerkendelse af, at vi er afhængige af hinanden, og at stressforebyggelse mere handler om at styrke oplevelsen af en samhørighed med andre i et arbejdsfællesskab end den enkeltes robusthed. 

Tilmeld dig et af de gratis gå hjem-møder om de gratis forskningsbaserede forebyggelsesværktøjer >>

En fælles opgave at fjerne skammen

Selvom skam er en følelse hos den enkelte, er det langt fra den enkeltes ansvar at håndtere skammen og skabe en stærk og sund tilknytning til arbejdspladsen og arbejdsfællesskabet. Den opgaver er ifølge Pernille Steen Pedersen et fælles anliggende for ledelse og medarbejdere. Derfor er dialogen med udgangspunkt i et sæt dialogkort også et centralt element i de nye forskningsbaserede forebyggelsesværktøjer:

– Med dialogkortene i hånden kan arbejdspladser sætte fokus på dialoger mellem kollegaer og på dialoger mellem ledere og medarbejdere. Samtidig får lederen et redskab til at forstå den enkelte medarbejders behov, mens den enkelte medarbejder får blik for egne behov og hjælp til at udtrykke disse. Der er nemlig store forskel på, hvordan en leder kan støtte en medarbejder, der oplever et stort arbejdspres, siger Pernille Steen Pedersen og fortsætter: 

–  Noget af det, der har overrasket mig allermest i min forskning, er, hvor store forskelle der er på os mennesker. Det, der opleves som en anerkendelse hos en person, kan opleves som en krænkelse hos en anden, hvilket igen siger noget om, hvor kompleks lederopgaven faktisk er. Det er også derfor, at dialogen er så vildt vigtigt, fordi den afslører, hvordan du gerne vil anerkendes, og hvordan jeg kan hjælpe dig. Og her har jeg set, at dialogkortene er en stor hjælp til at få dialogerne i gang.

100 ledere og medarbejderrepræsentanter fra Ringkøbing-Skjern Kommune deltog i september 2020 på en temadag med Pernille Steen Pedersen. Læs mere i artiklen Ringkøbing-Skjern vil knække stresskurven >>

Når Pernille Steen Pedersen peger på dialog som et centralt redskab i kampen mod stress, handler det ikke om, at ledere og medarbejdere skal sætte sig ned og blive enige om, hvordan verden ser ud. Dialogens mål er nemlig ikke enighed, men udelukkende at lære hinanden at kende:

–  Dialogen handler om at skabe en gensidig forståelse, så vi styrker arbejdsfællesskabet og kan hjælpe hinanden med f.eks. at sige fra, når arbejdspresset bliver for stort. Derfor skal vi også huske at snakke sammen, når corona vender arbejdslivet på hovedet, så vi undgår, at ensomhed og tvivlen om, hvorvidt vi nu gør det godt nok, får lov at fylde for meget og gøre os stressede, siger hun og tilføjer:

– Derfor er det min klare opfordring, at vi ikke lader corona drukne de vigtige dialoger, men husker hinanden og samtalen både lige nu midt i krisen – og når vi forhåbentlig snart kan vende tilbage til mere normale tilstande.