Strategisk ledelse i en digital kontekst
Den fællesoffentlige og den fælleskommunale digitaliseringsstrategi giver fremtidens ledere nye vilkårs- og mulighedsrum, hvor behovet for at koble teknologi, data og forretninger er stødt stigende og vil også være det fremadrettet. Dette betyder også, at virksomhedernes digitale omstilling er blevet et af de vigtigste omdrejningspunkter for vækst og resultater – og dermed også påvirker kommunens strategiplanlægning og muligheder for at komme i mål med visioner og mål.
Det er derfor vigtigt, at fremtidens ledere forstår de kræfter, som digitaliseringen bringer med sig. Det kræver, at det har det rette mindset til at se digitaliseringen, ikke som en trussel, men som en mulighed for at skabe nye forretningsmodeller, løsninger og servicetilbud samt har de rette værktøjer til at realisere disse.
KTC har derfor indledt et samarbejde med Digitaliseringsinstituttet ved Pernille Kræmmergaard og COK, om at udbyde et kursus i strategisk ledelse i en digital kontekst indenfor Teknik og Miljøområdet. Den konkrete udvikling af kurset har Pernille Kræmmergaard stået for, og giver nye begreber at begribe med og nye teorier at navigere ud fra.
Det betyder, at der på kurset opnås en forståelse for og evnen til at identificere muligheder og nye forretningsmodeller i et forandret digitalt landskab og forståelse for, hvordan man som leder og organisation opbygger de organisatoriske kapabiliteter som digitalt lederskab kræver.