NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Teamkoordinatoruddannelsen

Styrk dine kompetencer som teamkoordinator.

Indhold

Står du som teamkoordinator i spidsen for det professionelle læringsfællesskab, og vil du have nyeste viden om teamet som udviklingsplatform, og lære helt konkrete metoder til at styrke teamets udviklingsarbejde og dialog?

Så tilmeld dig denne praksisnære uddannelse, som giver dig mulighed for at arbejde direkte med opgaver og processer fra din egen praksis, så du kan bidrage med værdiskabelse, læring og forandring i hverdagen på din arbejdsplads.

Program

Se programmet for de enkelte dage nederst på siden.

Dit udbytte af forløbet:

  • Du bliver i stand til at navigere mellem teamkoordinatorens mange forskellige roller
  • Du får indblik i udvalgte metoder og elementer af et professionelt lærende fællesskab og inspiration til, hvordan de anvendes endnu mere i praksis
  • Du bliver styrket i at gå forrest i teamet i forhold til at styre møder og facilitere processer samt fastholde teamets fælles beslutninger og opgaver
  • Mulighed for at afprøve konkrete handlinger i egen praksis og få/give sparring til en læringsmakker på holdet
  • Kommer du sammen med kollegaer får I mulighed for sammen at skabe et fælles grundlag for teamkoordinatorer

Forløbet er udviklet på baggrund af erfaringer fra et nationalt skoleudviklingsprojekt. Der er primært fokus på teamkoordinatorens rolle og opgaver i forbindelse med forandringer, læring og udvikling, som ikke alene er gældende for en pædagogisk praksis men genkendeligt i mange andre organisationer.

Hvad får din leder ud af det – hvorfor skal du afsted på uddannelse?

  • Dygtige teamkoordinatorer kan bidrage med at inspirere kolleger og understøtte ledelse i fælles indsatser
  • Velfungerende professionelle lærende praksisfælleskaber hvor alle forholder sig lærende til egen praksis understøtter ledelsens strategiske fokus og kerneopgaven
  • Ledere distribuerer opgaver og ansvar ud til bl.a. teamkoordinatorer og andre ressourcepersoner – forløbet understøtter teamkoordinatoren i at kunne løfte opgaven
Undervisere/ Oplægsholdere

Lisbeth Tarp Mouritzen, chefkonsulent COK og Susanne Harder, chefkonsulent Komponent

Begge undervisere har mange års erfaringer med at arbejde med kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere og organisationsudvikling primært i skole- og dagtilbud.

Målgruppe

Forløbet er for alle medarbejdere, der har en særlig rolle/opgave på skolen, arbejdspladsen eller i organisationen uanset om du er ny i rollen eller har flere års erfaring.

Vi anbefaler at flere medarbejdere fra samme arbejdsplads tager uddannelsen sammen, da det giver en særlig god mulighed for at koble forløbet til egen praksis, men det er ikke et krav.

Forløb tilpasset arbejdspladsen
Gem som favorit

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag