NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Nyt udviklingscenter for kompetence, ledelse og rådgivning

Kommunerne skal løbende kunne tilpasse sig nye udfordringer og leve op til borgernes ønsker og forventninger til velfærden. Derfor igangsætter KL nu arbejdet med at sammenlægge COK og KL’s Konsulentvirksomhed for at skabe ét samlet sted til kompetenceudvikling, ledelse og rådgivning.

KL’s bestyrelse har besluttet at igangsætte et arbejde med at sammenlægge COK - Center for Offentlig Kompetenceudvikling, KL’s Konsulentvirksomhed (KLK) samt ledelsespolitikken fra KL i et selvstændigt organiseret udviklingscenter.

Det nye center skal sikre, at de kommunale ledere og medarbejdere bliver styrket fagligt, så de kan løfte kerneopgaverne endnu bedre og være med til at udvikle velfærden i kommunerne.
 
Skræddersyet kompetenceudvikling og videndeling
Udviklingscentret skal være omdrejningspunkt for udviklingen af kommunal ledelse gennem rådgivning til kommunerne af høj kvalitet, og samtidig skal centeret sikre systematisk og ambitiøs kompetenceudvikling af de kommunale ledere og medarbejdere, så de fagligt fortsat kan løfte kerneopgaverne og drive udviklingen af velfærden. 

Centeret skal både skabe rum for, at kommunerne kan mødes på tværs, og skræddersy rådgivning og uddannelse til den enkelte kommunes behov. Samtidig skal udviklingscentret sikre, at viden, erfaringer og nye ideer hurtigt bliver delt på tværs af kommuner. 

Kommunernes udviklingscenter etableres som en selvstændig virksomhed under KL, og centeret vil fortsat tilbyde kompetenceudviklings- og efteruddannelsestilbud inden for stort set alle kommunale opgaveområder. Alle COKs kurser, uddannelser og øvrige aktiviteter kører videre som hidtil.

Kontakt