NYHED
Vi er blevet til Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Læs mere om Komponent her

Fra Vugge til Krukke – Den kommunale opkrævningsopgave - Kom i dybden med alle faserne i opkrævning

Er du nysgerrig på hvordan den kommunale opkrævningsproces kan gøres endnu bedre, så er dette kurset!

Kommunal opkrævning er et regelbaseret område, som er meget komplekst, med særlovgivninger til hvert enkelt krav.
Det handler altså ikke bare om udsendelse af rykkerbreve og telefonsamtaler med borgere, der ikke kan betale.

De seneste år er forståelsen for, at det er mere kompliceret end som så heldigvis steget, for det kræver noget solid faglig viden at sagsbehandle korrekt på området!

Derfor tilbyder Komponent nu en kursusdag, hvor vi tager afsæt i retskraftvurdering og genopretning af fordringer i DMI.
Vi stiller – og svarer – på spørgsmålet om hvordan vi kan sammen med Gældstyrelsen gøre vores fordringerne bedre og få løftet flagene, så de er modregningsklare.
Samtidig ser vi på hvad der er ”need-to-have” og ”nice-to-have” for Gældsstyrelsen af oplysninger, og om der er nyt om Datalovpakke 2 som kan have betydning for DMI-krav?

Hvis du vil vide mere og blive klædt på til det komplekse opkrævningsarbejde, skal du læse videre….

På en fysisk (ja, vi glæder os til at være sammen med dig) kursusdag kommer vi omkring:

  • Hvornår skal vi fastsætte – og hvornår indgår vi betalingsaftaler og hvordan er det lige med bortfald og ikke mindst forældelsesreglerne.
  • Betalingskrav og efterreguleringskrav – dagtilbudsloven – hvordan var reglerne henholdsvis før og efter september måned 2017?
  • Hvilken betydning har det for retskraftvurderingen, at tilbagebetalingskrav tidligere kunne sendes over til Gældsstyrelsen blot på borgerens anmodning – altså før betalingsordning var fastsat og misligholdt?
  • Hvilke af dine krav er civilretlige – og hvilke er offentretlige, hvordan afgør vi det – og hvilken betydning har det for renter, gebyr og antal rykkerskrivelser.
  • Boligindskud – aktivlovens § 92 – henstand – forældelse – depositum retur fra udlejer.
  • Boudlæg – dødsboer – hvilke fordringer må vi modregne – hvordan bøjer vi lige AGURK’EN ?

Måske har du allerede deltaget på kurser, netværk og arrangementer om den gode opkrævningsproces. Men Komponent afvikler flere forskellige forløb år efter år – så er der her i 2022 endnu mere brug for ny og aktuel viden, inspiration og værktøjer til at tage med hjem til det daglige opkrævningsarbejde.

Det du gør, er en kommunal kerneopgave, som ikke blot er afgørende for jeres kommunes økonomi, men samtidig skaber du også tillid til den offentlige sektor i Danmark.

Med udgangspunkt i en fiktiv case…

Rita er opkrævningsmedarbejder i Kattegat Kommune, og hun har et tæt samarbejde med Gældstyrelsen…!
Med udgangspunkt i Rita’ situation og samarbejder er dagen tilrettelagt, og vi vil løbende veksle mellem dialoger i plenum og arbejde i mindre grupper.

Men du kan hjælpe os med at gøre casen endnu mere virkelighedsnær, og derfor må du meget gerne sende gode eksempler eller problematikker, du vil have belyst, når du tilmelder dig.

Et godt tilbud!

Hvis du er nuværende eller tidligere studerende på modulet Kommunal Opkrævning 10 ECTS, så får du 10% rabat på prisen.

Hvis I tilmelder jer 3 deltagere fra samme kommune, så opnår I 10 % rabat på prisen!
Rabatten udløses ved min. 3 tilmeldte fra samme kommune.
Rabatter kan ikke kombineres.

Undervisere/ Oplægsholdere

Vi har skaffet de bedste kræfter indenfor kommunal opkrævning i Danmark, så du kommer i godt selskab.

-

Michael Møller

, MMD og professionsbachelor i jura, specialkonsulent i KL siden 2019. Har 28 års erfaring med kommunal opkrævning - heraf de 22 som leder/centerchef i en mellemstor kommune og Danmarks største kommune. Derudover arbejder han som faglig konsulent for Schultz og er forfatter til mange af rapporterne i LovGuide Opkrævning og Borgerserviceguider om opkrævning. Rapporter og Guider, der også anvendes på kommunomfaget “Kommunal Opkrævning” - et fag som Michael underviser i for Komponent.

-

John Johansen

, afdelingsleder og debitor controller i Horsens Kommune.
Siden 1992 beskæftiget med opkrævning og inddrivelse af fordringer.
Afdelingsleder for opkrævningsområdet, ejendomsskatteområdet og økonomisk fripladstilskud siden 2013

Målgruppe

Ansatte i kommunens opkrævningsenheder

Prisen er. ekskl. moms og dækker undervisning, materialer og forplejning. Faktura sendes ud 3-4 uger før kursusstart. Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristens udløb, hvis der er plads. Hvis du er nuværende eller tidligere studerende på modulet Kommunal Opkrævning 10 ECTS, så får du 10% rabat på prisen. Hvis I tilmelder jer 3 deltagere fra samme kommune, så opnår I 10 % rabat på prisen! Rabatten udløses ved min. 3 tilmeldte fra samme kommune. Rabatter kan ikke kombineres.
Gem som favorit

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag