Whistleblowerordningen i det offentlige Danmark
- Sagsbehandling og lovgivning
- Tværgående lovgivning
- Børn, unge, voksne og beskæftigelse
- Personalelovgivning
- Digitalisering
- Service og borgerkontakt
3 virtuelle netværksmøder, hvor du får viden, inspiration og rum til erfaringsudveksling om brugen af jeres interne whistleblowerordning.
Du sidder i den kommunale whistleblowerenhed, du sidder som medlem i regionens whistleblowerenhed eller du sidder med dialogen med jeres eksterne administrator i forhold til whistleblowerordningen. Du kan også være helt ny medarbejder på området, og har brug for et sted at søge mere viden og inspiration.
Siden den 17. december i 2021 har både kommuner, regioner og statslige arbejdspladser gjort sig erfaringer med ordningen. Men nogle gange får du fornemmelsen af, at det kunne være rart med et sted, hvor du kan få endnu mere viden og inspiration om ordningen, få inspiration fra hvad andre gør og selv give input til hvordan ordningen fungerer i praksis. Hvis du kender den fornemmelse, så har Komponent nu tilbuddet til dig.
Whistleblowerloven indebærer, at alle offentlige organisationer med mere end 50 ansatte siden den 21. december 2021 har haft pligt til at etablere en intern whistleblowerordning. Her ca. et år efter at reglerne er trådt i kraft er det erfaringen, at det kan være udfordrende at behandle de indkomne indberetninger, da det er de færreste, der har erfaringer med at behandle denne type sager, og lovens skrappe tavshedsbestemmelser gør det vanskeligt at stå med ansvaret for, hvordan de enkelte indberetninger rent praktisk skal undersøges.
Komponent lancerer derfor tre virtuelle netværksmøder af 2 ½ timers varighed, som dels vil give dig viden og inspiration og dels vil give dig anledninger til at dele erfaringer med ordningen i forhold til de juridiske aspekter og de mere organisatoriske aspekter.
Hvis du vil vide mere og blive klædt på til arbejdet med Whistleblowerordningen, skal du læse videre….
Netværksmøderne kredser om spørgsmål som:
• Hvordan håndterer vi i praksis en indberetning til WB-ordningen?
• Hvilke indberetninger hører under lovens materielle anvendelsesområde?
• Hvordan forholder vi os til særligt til håndteringen af tavshedspligten – og hvad gør andre?
• Hvordan forankres ordningen i organisationen, så den bedst muligt understøtter den konkrete håndtering af indberetningerne?
• Hvilke eksterne kontrol og tilsynsmyndigheder findes der – og hvordan kan de evt. inddrages i håndteringen af indberetningerne?
• Hvordan forholder vi os til selve informationsforpligtelsen i ordningen, og hvad har man gjort i andre kommuner og organisationer?
Strøm til læring…
Måske har du allerede deltaget på kurser eller konferencer om netværk og arrangementer om Whistleblowerordningen. Men Komponent lancerer nu de 3 virtuelle netværksmøder – da der her i 2023 er endnu mere brug for ny og aktuel viden og inspiration at tage med hjem til det daglige arbejde med whistleblowerordningen.
Vi giver dig tre formiddage, hvor vi har skåret transporttiden væk, og tilføjet koncentreret indhold, og bruger cases som udgangspunkt for møderne. Så brug 3 formiddage sammen med andre offentlige medarbejdere fra hele landet, som er optaget af whistleblowerordningen - og få et virtuelt rum, hvor der er højt til loftet og plads til det, der er svært.
Hvornår skal jeg sidde klar?
Vi inviterer dig ind på Zoom disse formiddage:
Torsdag den 27. april kl. 8.30-11.00
Netværksmøde 1:
Fokus på det juridiske grundlag – kortlægning af regelgrundlag og de særlige opmærksomhedspunkter om fx kompetencefordelingen mellem WB-enheden og resten af forvaltningen. Samtidig hører vi om Roskilde Kommunes erfaringer med deres ordning, der har eksisteret siden 20215.
Onsdag den 17. maj kl. 8.30-11.00
Netværksmøde 2:
Fokus på bl.a. betingelser for tavshedspligten og informationskravet og hvad vi særligt skal være opmærksomme på? Vi hører bl.a. hvordan andre har arbejdet med dette i deres ordning.
Torsdag den 8. juni kl. 8.30-11.00
Netværksmøde 3:
Opsamling med fokus på implementeringsdelen og på procedurebeskrivelser. Vi hører bl.a. også om hvordan 7 kommuner i Midtjylland har arbejdet med organisering af deres WB-enheder.
Fælles for alle tre netværksmøder er også de mindre rum, hvor du virtuel deler ideer og tanker og møder andre i tilsvarende situationer – og hvor du får muligheden for at få forbindelser til kollegaer i det ganske land, som også sidder med muligheder og udfordringer i whistleblowerordningen.
Vi lukker for optagelse i netværket ved mere end 30 deltagere – ellers er det nemlig ikke et netværksmøde!
Optagelsen i netværket sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristens udløb, hvis der er plads.
Et godt tilbud!
Hvis du er nuværende eller tidligere deltager på vores forløb om Whistleblowerordningen fra foråret 2021, så får du 10% rabat på prisen. Hvis I tilmelder jer 3 deltagere fra samme kommune – eller WB-enhed, så opnår I 10 % rabat på prisen!
Hvad er det nu det handler om?
Loven, der bygger på et EU-direktiv, adskiller sig på flere punkter fra en dansk reguleringstradition og arbejdet i en whistleblowerordning rummer derfor en lang række spændende juridiske problemstillinger, som det er vigtigt at have en fornemmelse for i forbindelse med de enkelte sager. Organiseringen af ordningen, det juridiske grundlag og informationsindsatsen skal derfor ikke kun sikre en høj grad af åbenhed og gennemsigtighed i forhold til fejl og alvorlige uregelmæssigheder, den skal også sikre, at de enkelte sager bliver behandlet i overensstemmelse med de til tider komplicerede regler i krydsfeltet mellem forvaltningsret, arbejdsret, databeskyttelsesret og strafferet. Samtidig skal den beskytte de ansatte, som indgiver oplysninger og at sikre, at de indgivne oplysninger bliver anvendt konstruktivt til forbedring, forebyggelse og afværgelse af fejl og ulovligheder. På denne måde er ordningen et supplement til den interne dialog og åbenhed.
Netværksledere:
Kresten Gaub, borgerrådgiver i Roskilde Kommune, hvor han har haft ansvaret for WB-ordningen siden 2015. Kresten Gaub er ligeledes medforfatter til bogen ”Lov om beskyttelse af Whistleblowere med kommentarer”.
Jesper Cortes, borgerrådgiver og ansvarlig for whistleblowerordningen i 7 kommuner i Midtjylland. Jesper Cortes har erfaring med behandling af indberetninger til WB-ordninger siden efteråret 2014.
HR-medarbejdere, jurister, DPOer, borgerrådgivere, medarbejdere fra intern revision og andre centrale medarbejdere, der arbejder med administration og organisation