Meet Up: Digitale kompetencer til at gribe fremtidens muligheder
Den digitale udvikling har stor betydning for kommunerne – og kommunerne har stor indflydelse på den digitale udvikling. For det er i kommunerne, at mange borgere møder digitale løsninger og ny teknologi som fx apps, sensorer, skærmbesøg, robotter og virtuel undervisning.
Coronakrisen accelererer nu de forandringer, vi har talt om længe. Det gælder virtuelle arbejds- og mødeformer, som nu bliver brugt flittigt. Det gælder virtuel undervisning i skolerne, og det gælder nye digitale måder at servicere og hjælpe borgerne på i beskæftigelsesindsatsen, på kulturområdet og ikke mindst på ældre-, sundheds- og socialområdet. Vi har været vidne til en digital velvilje og parathed og en turboomstilling både hos borgerne og de kommunale medarbejdere, som har trukket på digitale kompetencer i hidtil uset omfang.
KL og COK er værter for dette webinar, som give dig og din kommunale arbejdsplads viden om Fremtidens digitale kompetencer. Hvilke digitale kompetencer der bliver behov for fremadrettet og de forudsætninger og kompetencer, der kan være nødvendige for, at man kan begynde at arbejde med de digitale kompetencer.
Vi stiller skarpt på fremtidens kompetencebehov og hører fra kommuner, der har arbejdet systematisk med at styrke digitale kompetencer.
Du får mulighed for at møde kollegaer fra andre kommuner, og drøfte temaet med dem. Endelig slutter vi også webinaret af med at fortælle dig mere om de muligheder, der eksisterer for at styrke de digitale kompetencer yderligere.
Men er det mon overhovedet noget for mig?
Ja! Du er nemlig sikkert kommunal medarbejder, der gerne vil vide mere om hvordan du kan styrke dine digitale kompetencer – så du sammen med resten af fx afdelingen kan ruste jer endnu bedre til en digital kommunal fremtid.
Hvordan foregår det?
Webinaret afholdes torsdag den 11. juni 2020 fra 8.30 til 10.00.
Pris
Hvis du abonnerer på Videncenter Meet Ups er det pt. gratis at deltage. Du kan også tilmelde dig webinaret uden at være medlem – så koster det 500 kr.